Næste nr. af Geografisk Orientering udkommer i marts og har temaet: Magnetisme

Nyhed oprettet den 13. marts 2026

Magnetisme

Udkommer medio marts 

Magnetisme er en grundlæggende, men ofte usynlig kraft, som præger Jorden, naturen og livet på den. I dette temanummer undersøger vi magnetisme fra flere vinkler og viser, hvordan fænomenet binder naturvidenskab, historie og samfund sammen.

Temaet indledes med en introducerende artikel om magnetisme, hvor Jens Olaf Pepke giver et overblik over fænomenet og de metoder, der anvendes til at måle Jordens magnetfelt. Dernæst følger en artikel af Hans Buhl om opdagelsen af elektromagnetismen, som markerer et afgørende vendepunkt i naturvidenskabens historie – både for forskning og teknologi. H.C. Ørsteds arbejde ind i sin samtid uddybes af Helge Kragh, hvor videnskabelige og kulturelle strømninger i perioden belyses.

Magnetismens rolle i naturen behandles i artiklen om nordlys af Peter Laursen, hvor samspillet mellem Solen og Jordens magnetfelt forklares, samt i artiklen om dyrs vandringer af Lars Olsen som viser, hvordan magnetisme fungerer som navigationsredskab for mange arter.

Katrine Ratjen åbner dørene til det geomagnetiske observatorium i Rude Skov, som i dag anvendes som autentisk læringsrum for skoleklasser i arbejdet med magnetisme. Temanummeret afrundes med en didaktisk artikel, der sætter fokus på undervisningens muligheder og udfordringer i arbejdet med magnetisme i geografi, skrevet af Lene Christensen fra Testoteket.

Temaet samler på tværs af tid, skala og faglighed magnetisme som et centralt geografisk tema og inviterer læseren til at se det usynlige som en aktiv og formende kraft i både natur, samfund og undervisning.

God læselyst

Redaktionen

 

INDHOLD

TEMA
6: Jordens magnetfelt – fra planetens indre til rummet omkring os.
18: Elektromagnetisme – opdagelse og udforskning.
26: H.C. Ørsted og hans bidrag til studiet af geomagnetisme.
30: Hvorfor er nordlys ikke stærkest på Nordpolen?
36: Jordkloden som kompas 
40: Det Geomagnetiske Observatorium i Rude Skov.
48: Kan man arbejde med magnetisme i geografiundervisningen?

GEO MIX
51: Dagens geograf
52: Geografiens Talentpris: Lokale Løsninger på Globale Energiudfordringer
54: Månedens link
62: Nye bøger

GEOGRAFFORBUNDET
55: Geografisk Dag
56: Nyt fra Fagudvalget