Vandretur på Randbøl Hede og i Frederikshåb Plantage

Tag med og oplev Randbøl Hede - som er en af Danmarks største indlandsheder. Heden har en barsk natur, som hedebønder, kartoffel-tyskere og til sidst staten tog kampen op imod.
26. august 2018
Gratis

Mens lyngen blomstrer vandrer vi over Randbøl Hede til Stoltenbjerg og videre gennem Frederikshåb Plantage med Syvårssøerne og Klitterne med Store Rygbjerg. Vi går tilbage gennem Frederikshåb til udstillingscentret, som er et besøg værd og som har åbent kl. 08:00 - 20:00. Turen er på 9 km. Husk kaffe/te m.m. til pause undervejs.

Undervejs hører vi om områdets brogede naturhistoriske og kulturhistoriske dannelse og udvikling ved Anders Grosen, medforfatter til bogen om Vejle Ådal. Han fortæller om hedeslette, sandflugt, lynghede, landbrugsdrift, tilplantning og fredning.

Se Naturstyrelsens kort over:

Randbøl Hede:

http://naturstyrelsen.dk/media/217164/73_randboel-hede_290515_web.pdf

og

Frederikshåb Plantage:

http://naturstyrelsen.dk/media/217163/132_frederikshaab-plantage_130617.pdf

 

Naturrum Kirstinelyst:

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturskoler/syddanmark/naturrum-kirstinelyst/

 

Information

Tidspunkt Søndag d. 26. august kl. 13-17.

 

Mødested Udstillingscentret Kirstinelyst, Frederikshåbvej 41, 7183 Randbøl.

Parkering sker på P-plads 250 meter nord for Kirstinelyst (skiltet fra Frederikshåbvej), og en sti leder frem til udstillingscentret.  

 

Kontaktperson Anders Grosen, grosenvejle@gmail.com, tlf. 29 88 94 06

 

Pris Deltagelse er gratis ved tilmelding. 

 

Tilmelding skal ske her på geografforbundet.dk.

 

Tilmelding