Vind med hjernen

Nyhed oprettet den 15. november 2014

Har dine elever et godt hoved? Så kan de dyste om 300.000 i kontanter og rejser til internationale konkurrencer. Tilmeldingen til Unge Forskere er startet.

Unge Forskere er talentkonkurrencen for naturfaglige talenter fra grundskoler og gymnasiale uddannelser i hele Danmark.Der er konkurrencer og præmier for alle aldersgrupper. Tilmeldingen er startet på www.ungeforskere.nu/tilmeld 

Har dine  grundskoleelever lavet et spændende naturvidenskabeligt projekt, eller har de lyst til at gå i gang med det? Er dine gymnasieelever i gang med et fedt studieretningsprojekt, eller går dine htx’ere og nørder med en god idé?

Unge Forskere er chancen for at få sit naturfagsprojekt ud over rampen og muligheden for at vinde en plads ved finalen i Forum, hvor ligesindede mødes og dyster om store præmier. Ved finalen præmieres årets lærer med en check på kr. 10.000.

Meld jer til Unge Forskere 2015 på www.ungeforskere.nu/tilmeld senest den 23. februar 2015.