I sidste nummer af Geografisk Orientering fortalte vi om arbejdet med de nye fælles mål, der nu er påbegyndt og som skal ligge færdig til skolestart 2014. I forlængelse heraf ligger det lige for at gøre opmærksom på offentliggørelsen af en nylig udkommet rapport om effekten af de nationale test. Rapporten er udarbejdet af Rambøll og kort fortalt afdækkes der heri, udover testenes effekt, hvordan testene kan bruges som pædagogisk værktøj; hvordan de kan anvendes i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet og som styringsredskab for undervisningen.

Implementeringen af de nationale test har været længe undervejs. I 2006 besluttede Folketinget at indføre nationale test i den danske folkeskole. Beslutningen om indførelsen blev bl.a. foretaget med afsæt i en OECD-rapport fra 2004, der pegede på, at evalueringskulturen i den danske folkeskole ikke var tilstrækkelig. Derudover pegede to samtidige rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut på, at dokumentationen for det arbejde, der foregår i folkeskolen, og klarheden over elevernes udbytte af undervisningen var for mangelfuld. På den baggrund blev det besluttet at indføre i alt 10 obligatoriske, it-baserede, selvscorende og adaptive nationale test, der skulle fungere som ét blandt mange evalueringsværktøjer i en række af skolens fag, placeret på forskellige klassetrin. I geografi testes eleverne på 8. Klassetrin, og ligesom i de andre fag testes eleverne i udvalgte områder af faget. Områderne, som kaldes for profilområder, har i geografi følgende overskrifter: ”Naturgrundlaget”, ”Kulturgeografi” og ”At bruge geografi”. I Geografisk Orientering nr. 2, 2010, redegjorde fagkonsulenten Keld Nørgaard i artiklen ”National test – et evalueringsredskab til geografi” for, hvad der ligger i de enkelte profilområder, og hvordan testen i geografi kan anvendes i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen.

Siden de nationale test blev indført, har der været en heftig debat om brugbarheden af testene, både som det didaktiske redskab, der var argumentet for at indføre testene, og i forhold til hvorvidt lærerne har følt sig pressede af testene, samt hvad testene egentlig kan vise. Det er noget af det den offentliggjorte Rambøll-rapport undersøger.    

Rapporten peger også på, at testene har været med til at styrke skolernes evalueringskultur, godt nok i samspil med andre faktorer, så som brugen af en række andre evalueringsredskaber samt en stærk ledelse. Det er derfor væsentligt at understrege, at det ikke er testene alene, der har resulteret i en stærkere evalueringspraksis, men de skal ses som en del af en bredere skoleudvikling, der i højere grad end tidligere kendetegnes ved systematik, dokumentation af resultater og i en vis grad fastsættelse af mål. Rapportens resultater indikerer endvidere, at de nationale test generelt set har en positiv effekt på elevernes faglige niveau. Det skyldes ikke blot at eleverne er blevet bedre til at gennemføre testene eller at ”der undervises til testene”, men at eleverne generelt er blevet bedre til at de områder, der testes i. Det skal dog nævnes at resultaterne i rapporten peger på, at der tegner sig et meget differentieret billede af om der ”undervises til testen”- eller graden heraf - på de skoler, der indgår i undersøgelsen, og dermed testenes påvirkning af undervisningen. De lærere, der målretter deres undervisning efter testene, argumenterer med, at testene afspejler Fælles Mål, eller med at de gerne vil have, at eleverne skal klare sig godt, fordi der på skolen er fokus på resultaterne af de nationale test. Tendensen til at målrette undervisningen efter testene er mere udbredt i udskolingen og på de skoler, hvor ledelsen har særligt fokus på de faglige resultater. 

Derudover viser rapporten, at testene indtil videre mest bruges af lærerne til at få et overblik over klassens og elevernes faglige niveauer, men at lærerne ikke i særlig udbredt grad anvender resultaterne i den videre tilrettelæggelse af undervisning og slet ikke konsekvent og systematisk. Dette gælder særligt for naturfagene, som geografi hører ind under. Forklaringerne på hvorfor lærerne ikke bruger testene i særlig grad i et formativt perspektiv, kan ifølge rapporten være, at lærerne anvender andre evalueringsredskaber; at der fra skoleledelsens side mangler fokus og rammesætning, eller at lærerne ikke finder testen relevant. Især i naturfag peger lærerne på at en enkelt test relativt sent i skoleforløbet ikke er optimal, når testen skal anvendes som formativt evalueringsredskab.

Set fra et elevperspektiv peger rapporten på, at eleverne overordnet set er positivt indstillede overfor testene, fordi de virker motiverende og udfordrende. Der er dog også elever, der bliver usikre over testene. I den forbindelse fremhæver rapporten, at den individuelle tilbagemelding til eleverne, som skal give eleverne indblik i egne styrker og svagheder, er mangelfuld, og at det netop er denne tilbagemelding, der er brugbar for eleverne i deres videre arbejde med faget.

Endelig peger rapporten på, at de nationale test styrker skole-hjem-samarbejdet og at forældrene orienteres om testene og deres børn resultater, men samtidig at resultaterne af testene ikke i særlig udstrakt grad bruges, når der skal opstilles læringsmål for eleverne.  

Når vi i Fagudvalget bruger plads på at præsentere rapporten her, er det, fordi vi mener, at rapporten, dens resultater og de mange debatindlæg om testene, med fordel kan danne rammen om en pædagogisk dag på skolen eller være udgangspunktet for et møde i fagteamet. Det er vigtigt for geografiundervisningens kvalitet, at vi fortsat skærpes på, hvordan vi bedst muligt evaluerer eleverne, således at undervisningen kan tilrettelægges bedst muligt. Det er dog også vigtigt, at vi fortsat får diskuteret hvad testene kan bruges til og hvad de ikke kan bruges til. I den forbindelse vil vi anbefale bogen ”Test i folkeskolen”, der bl.a. afdækker denne problematik. Det er vigtigt, at lærerne forholder sig til brugen af testene som evalueringsredskab og også som et fremadrettet evalueringsredskab.   

Læs mere om undersøgelsens resultater på Undervisningsministeriets hemmeside: http://www.uvm.dk/. Her kan rapporten samt diverse bilag hentes.