Med udgangspunkt i den verserende skoledebat, er man igang med at samtænke de tre naturfag til en integreret del af skoleskemaet. I slutningen af maj mødtes repræsentanter fra de tre faglige foreninger Geografforbundet, Biologforbundet og Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, for sammen at debattere de muligheder der kan være for et tvær- og naturfagligt samarbejde, samt ministeriets anbefaling om at lave et forsøg med et fælles integreret naturfag. Rapporten NATURFAG I TIDEN var baggrunden for denne debat.

Undertegnede deltog som nyt medlem af fagudvalget i debatpanelet, min ilddåb i det fagpolitiske område. Igangsættelse af et forsøg med et integreret naturfag (ministerens anbefaling 8) var hovedemnet ved NTS-centerets debatmøde, og både lærere, skoleledere og repræsentanter for de tre naturfags foreninger, var mødt talstærkt op for at diskutere fordele og ulemper.

På debatmødet var der vilje og opbakning til et tættere tværfagligt samarbejde. Men de tre fag skal lære at forstå hinanden, dvs. forstå fagenes sprog, indhold, kulturelle dimension – fagets materie. Det er vigtigt, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde, når fagene skal samarbejde.

Fra begyndelsen af mødet var der bred opbakning til tværfagligt samarbejde, men der var ikke udbredt tilslutning til en fælles naturfagsprøve, mens der efter mødet var blevet flere, der var positive over for forsøg med et nyt integreret naturfag.

Indholdsmæssigt kan naturfagene samles om en naturfaglig projektopgave. Det kan f.eks. tage udgangspunkt i tilbagevendende fælles temaer for alle klasser på en årgang med krav om fælles planlægning og minimumstimetal. Naturfagene kan derved få et konstruktivt samarbejde.

Konklusion vedr forsøg med et integreret naturfag

Mødedeltagernes holdning var klar: Hvis der laves forsøg med et integreret naturfag, er det vigtigt med kvalitetssikring af forsøget. Det skal være forskningsbaseret. Der bør nedsættes en gruppe fra forskellige institutioner: Universiteter, professionshøjskoler og skolelærere, der videndeler og evaluerer og finder ud af, hvad den fremmeste forskning på området viser og kobler praksis og teori.

Forsøg skal også finde sted på almindelige skoler, og ikke alene på dem hvor tæt samarbejde med naturfagene allerede fungerer. Der skal skoler med, der ikke har ildsjæle, som brænder for netop et fælles naturfag – skoler med monofaglige lærere, gerne ildsjæle, der brænder for alt muligt andet.

Under alle omstændigheder er det vigtigt med gensidigt forpligtende samarbejde. Der skal være mulighed for, at de skoler, der har mod til det, kan kaste alle bolde op i luften og lade alle muligheder være i spil i et forsøg – med kun meget få begrænsninger.

Geografi er et ”Verdensfag” som vi kalder det, men hvorfor er geografi så vigtigt at bevare som selvstændigt fag?  Er fagene netop ikke adskilt så eleverne kan kende forskel på deres viden og begrebsverden opdelt i videnskaber: fysik, matematik og geografi?

Vi lærere der underviser i geografi, er ikke upartiske i denne sag, men vi udgør  en ganske væsentlig interessegruppe. Et svar på spørgsmålet lyder ofte, at ”geografi er det fag hvor eleverne opnår overblik og indsigt i de store helheder”.

Hvordan hænger dette sammen med spørgsmålet og problematikken omkring et fælles naturfag?

Vi kender alle geografifagets fordele. I henhold til debatten om et fælles naturfag er vi som udgangspunkt imod, men vi er for et stærkere samarbejde fagene imellem. Hvis vi som underviser i geografi, kan identificere nogle mere konkrete formuleringer af fagets unikke potentialer og væsentlige særheder, vil vi have mulighed for at styrke vores argumentationsgrundlag i forhold til debatten om et fælles naturfag, og også i al almindelighed, men vi vil måske vigtigst af alt give os selv mulighed for at opkvalificere vores undervisning.

Netop geografifagets kompleksitet ligger vel i virkeligheden til grund for dets relevans og berettigelse i en kompleks verden, omverdensforståelse, helhedsoverblik og indsigt i natur- og kulturgivne omstændigheder er alle ingredienser i dannelsen af kvalificerede individer i en globaliseret og kompleks verden.

Man må tage hånd om den almene dannelse og give den værdi og opmærksomhed på lige fod med faglighed. Man må indtænke nye prøveformer, der evaluerer og måler på andet end faglighed. Vi må kunne bringe de kompetencer i spil, som omgiver fagligheden og netop gør det muligt for eleverne at anvende erfaringer og viden på tværs af forskellige fag, samt at arbejde både selvstændigt og i fællesskab med andre.

Vi må bryde med forestillingen om, at faglighed er en isoleret enhed og kreativiteten en anden. Innovationskompetence udvikles netop når de to enheder ikke er foruden hinanden. Det handler ikke blot om at omsætte faglige kundskaber og færdigheder til kompetencer, men om at gøre geografiundervisningen til omdrejningspunkt for en kreativ og nyskabende praksis.

Første anbefaling lyder ”Lærere i naturfag skal arbejde for at naturfagene spiller bedre sammen i undervisningen.” (side 5, Naturfag i tiden)

Fælles Mål 2009 blev skrevet ud fra den anbefaling: Målbeskrivelserne for naturfagene skal præciseres og samtænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem fagene. Dvs. at selvom skolens undervisning i de naturvidenskabelige skolefag fra 7.-9. klasse er fagdelt, er det vigtigt, at klassens biologi-, geografi- og fysik/kemilærere samarbejder om planlægningen og i perioder gennemfører undervisningsforløb sammen.

Vi ser det med mange initiativer til tværfaglige projekter ude på skolerne, hvor naturfagene arbejder på tværs, og udfordrer elevernes måder at anvende deres viden på og indtænke den i nye sammenhænge. Tværfagligheden skaber et nyt rum for kreativ faglighed, hvor fordybelse og problemløsning er i fokus. Hvis folkeskolen skal danne til ansvarlige samfundsborgere, der kan løfte videnssamfundets krav om refleksivitet, innovation og problemløsning, er det nødvendigt med nye tiltag og strategier. Vi må turde at prøve at gå nye veje og slippe gamle forestillinger.  En fælles naturfagsprøve er et vigtigt skridt på vejen.

Næste debatmøde om Naturfag i tiden, afholdes den 19. september i Vejle. Læs mere på NTSnet.

Nikolaj Charles Bunniss

folkeskolelærer, fagudvalget

Kilder:

NATURFAG I TIDEN, rapport fra NTS Centeret februar 2013. http://ntsnet.dk/

Fælles Mål 2009 om samarbejde mellem naturfagene. UVM 2009 faghæfter

Debatindlæg af: Keld Nielsen og Lene Beck Mikkelsen : Jyllandsposten 11.marts 2013.

Artikel af Susanne Hjortlund http://ntsnet.dk/nyhed/naturfagene-skal-have-en-kogevask

Science eller videnskab?, klumme af Henning Lehman, Geografisk Orientering 2011

Hvor er vi på vej hen?, klumme af Christina H. Gellert Kürstein, Geografisk Orientering 2012