Hvorfor skal det hedde Science? Mon ikke vi har erkendt at konstruktionen Natur/teknik giver nogle gevaldige udfordringer? Kan natur / teknik og Science ikke få lov til at hedde videnskab i stedet for? Skyldes navnet at vi skal være så internationale, at alle i hele verden kan forstå, hvad det er vi sysler med i den danske folkeskole? Så må vi jo også hellere straks begynde at undervise på et verdenssprog. Engelsk plejer at være populært, men hvorfor ikke spansk eller kinesisk? Eller er det måske sådan, at ordet videnskab har en lidt afskrækkende klang? Det lyder så alvorligt. Det lyder af benhård faglighed. Med den manglende efteruddannelse af lærerne, så er det måske ikke så godt med alt for store krav om faglighed. Slet ikke hvis der også skal undervises på et fremmed sprog. Med regeringens nye udspil, om at eleverne skal vælge linjer allerede i 6. klasse, får vi ellers nok travlt. Georg på 11 år er næppe helt afklaret med hensyn til sin fremtid. Han ved heller ikke præcis hvor hans spidskompetencer ligger og hvad der skal til for at nå målene. Det er ikke småting vi forventer af vores børn. Og lærerne? Vi skal kunne undervise i videnskab – på kinesisk! Det er det, som, på moderne dansk, hedder en udfordring. Spændende!

Faglighed på tværs

Vi ved, at det er vigtigt med faglighed i de enkelte naturfag, før man begiver sig ud i en tværfaglig undervisning. Fra udviklingspsykologien ved vi, at evnen til at perspektivere og overføre fra et fag til et andet, normalt først udvikles i 16-19 årsalderen. Når man er 16 - 19 år, har man forladt folkeskolen og er forhåbentlig i gang med en ungdomsuddannelse.

I artiklen Tværfaglighed på læreruddannelsen beskriver de studerende et projekt med tværfaglighed som fokus. De konkluderer at ”Bruger man flere fag til at belyse en problemstilling, som et enkeltfag fagfagligt kun vil kunne belyse en dimension af vil det alt andet lige give eleverne et større fagligt udbytte af undervisningen.” Det er jo interessant! Er det så sådan, at man faktisk kan få eleverne til at fange det store billede, selv om de udviklingspsykologisk ikke er helt klar endnu? Det ville jo være en gave, og det er en fornøjelse at studerende har gjort sig denne type erfaring. De peger også på, at hvis man ønsker at undervise på tværs, må mål og evaluering være massivt til stede. Selvfølgelig er det, som de studerende også selv er inde på, svært at overføre praksis direkte, når de studerende var syv undervisere til 12 elever, og når de havde mange timer til rådighed. For måske er det det, som det hele i virkeligheden står og falder med, - tid? Hvis det er sådan det forholder sig, så er det i hvert fald essentielt vigtigt, at faget videnskab ikke reduceres på timetallet i forhold til den fordeling, der er i dag. Måske snarere tvært i mod.

De studerende påpeger, at de valgte at holde sig til deres egne linjefag, og kun meget begrænset kunne supplere hinanden på tværs af fagene. De erkender, at deres samarbejde ikke var så tværfagligt, som de kunne have ønsket. I modsætning til de lærere hvis erfaringer vi jævnligt hører om, så er det her studerende, som man vel må forvente, ikke har de erfarne læreres ”antikke” tilgang til undervisning. Det er studerende, som man vel må forvente, brænder for deres uddannelse, og de muligheder den giver. Det er studerende, som står midt i alle de pædagogiske og faglige diskussioner omkring undervisning. Når de studerende ser disse vanskeligheder så tydeligt, så må vi vel erkende, at tværfaglig undervisning, som giver mening, er meget svært. Vi ser ikke så ofte tværfaglig undervisning i naturfagene på de danske skoler. Man kan tænke, at det skyldes lærernes uvilje. I virkeligheden skyldes det, at det er vanvittig svært. Det understreger de studerendes konklusion og deres overvejelser omkring deres projektforløb.

Hvad kan man gøre?

Jens Madsen fortæller i artiklen Fysik-kemi, biologi og geografi med samme lærer i den enkelte årgang – kan det lykkes? om hvordan man på Randers Realskole har grebet naturfagsundervisningen an. På skolen besluttede man at give naturfagene gas, og at sigte mod at blive naturfaglige fyrtårne (som Peter Norrild, DPU, omtaler på sine foredrag). Skolebestyrelsen udelukkede linjefagsuddannelser, men tilbød en række alternativer. Efteruddannelse i de faglige foreninger, ekspertlærere deler viden med de øvrige lærere. Lokalerne er istandsat, materialesamlinger er udvidet, lære-bøgerne er nye og kobler IT med både lukkede og åbne opgaver. Endelig er der Smart-board i alle lokaler og et Lego Educational Center-lokale. Skolen har samarbejdspartnere, der jævnligt besøges. Bl.a. Randers Regnskov og Vestas. Skolen har nu samme lærer til at undervise en klasse i alle tre fag gennem tre år.

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. De fleste ville nok sige ja-tak. Det lyder også en lille smule dyrt, men ussel mammon bør ikke være en modspiller når det gælder uddannelsen af vores børn, vel? Ikke hvis det for alvor skal batte – og give gode nationale test-resultater, Pisa-resultater og fremtidige innovative, naturfagligt velfunderede unge mennesker.

Fælles fodslag

Biologforbundet skriver i deres leder i Kaskelot fra oktober 2010 at ”Biologiforbundet er meget skeptiske over for et fælles sciencefag, da det faglige niveau vil falde, og væsentlige stofområder fra fagene ikke vil få plads i et samlet sciencefag.” Og; ”Biologiforbundets bestyrelse er positiv over for et tættere samarbejde mellem naturfagene i de ældste klasser, men vi er meget skeptiske over for et samlet sciencefag i grundskolen.”

Danmarks Fysik og Kemilærerforening er enige. Det er vi også i Geografforbundet. Science er uegnet som fag i folkeskolen pga. den ovennævnte kognitive udvikling hos eleverne, Science udsætter geografi for at blive klemt mellem biologi og fysik / kemi. Et fag, der samler de tre nuværende naturfaglige fag, lægger op til besparelser især i timer. Kulturgeografien risikerer at forsvinde helt som område – et område, der ikke er noget andet fag, der naturligt kan varetage. Endelig kræver det en kæmpe indsats, som vil være økonomisk tung, at opgradere undervisere og materialer og lokaler. Sidst kan man jo spørge sig selv om, hvorfor der ikke undervises mere på tværs i naturfagene i dag, hvis det er så oplagt? Denne diskussion kunne være interessant at tage.

Geografforbundet vil på det kraftigste advare mod en indførelse af faget Science, uanset hvad faget så kaldes! Til gengæld vil Geografforbundet vældig gerne indgå i samarbejde med andre fag på kryds og tværs, når bare det giver mening.

Kilder:

”Fysik-kemi, biologi og geografi med samme lærer i den enkelte årgang – kan det lykkes?” fra Fysik-kemi oktober 2010 37. årgang nr. 4

Lederen fra Kaskelot oktober 2010 nr. 183

Leder og Fagudvalgets klumme i Geografisk Orientering december 2010 40. årgang nr.6

Tværfaglighed på læreruddannelsen i herværende blad