Hermed skydes årets første klumme i gang. Det forgangne år har vi fokuseret på klimaundervisning i geografifaget, nedgangen i antallet af ansøgere til landets læreruddannelser, nationale test og de nye faghæfter, som så dagens lys i 2009.

Forsøg med fælles naturfaglig afgangsprøve

Dette år indleder vi med at koncentrere os om at kommentere på de nye initiativer, der foregår på prøveområdet. Bl.a. på Undervisningsministeriets hjemmeside kan man i en pressemeddelelse fra den 13.03.09, læse om, at der fra skoleåret 2010/2011 igen indføres forsøg med en fælles naturfaglig afgangsprøve. Forsøgene er en følge af de anbefalinger, der kom til udtryk i ”Fremtidens naturfag i folkeskolen” fra januar 2006.

Ifølge Undervisningsministeren, er incitamentet for at afprøve en fælles afgangsprøve for naturfagene, at der derigennem bliver mulighed for at styrke sammenhængen og samarbejdet mellem fagene fysik/kemi, biologi  og geografi. Det tættere samspil mellem fagene ligger, som vi var inde på, da vi sidste år præsenterede de nye faghæfter, godt i tråd med Fælles Mål 2009. Det er oplagt at nævne, at Fagudvalget, som vi mange gange tidligere har nævnt, er positivt stemt over for initiativer der fører til kvalificerende tværfaglige samarbejder med skolens andre fag. Dette gælder ikke kun de andre naturfaglige fag, men selvfølgelig også de andre naturfaglige fag!

Det er måske på sin plads kort at præsentere hvad de nye initiativer går ud på. De enkelte skoler/kommuner  kan søge Skolestyrelsen om at sammensætte et forsøgsdesign der afprøver en fælles mundtlig/praktisk  naturfaglig prøve, ved afslutningen af 9. klasse, inden for følgende rammer:

Den fælles naturfagsprøve omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi og fokuserer på fællesfaglige elementer i de tre fag.

Ved prøven medvirker relevante faglærere og en censor. Censor skal så vidt muligt have deltaget i mindst ét flerfagligt forløb.

Prøven erstatter i forsøgsperioden den eksisterende mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi. I perioden skal der sammen med de skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi tilbydes en skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi, så alle fagene er skriftlige udtræksfag. Det sker for at sikre, at naturfagene tænkes på tværs samt for at sikre de enkelte fags færdigheder og kundskaber.

Prøven bør bygge på undervisning efter de nye Fælles Mål i mindst to år. Det betyder, at forsøg med den fælles naturfaglige prøve kan påbegyndes i skoleåret 2010/11.

De samlede forsøg afsluttes senest i skoleåret 2011/12, så eventuelle ændringer kan træde i kraft fra skoleåret 2012/13.

Geografi som prøvefag

Geografi som prøvefag har haft en forholdsvis lang tilblivelse og vi har tidligere i forskellige klummer drøftet  hvilke fordele der har været ved at geografifaget er blevet gjort til prøvefag, men vi har også påpeget hvilke svagheder der er ved den nuværende ½ times skriftlige multiple choice prøve.

Den lange tilblivelse som prøvefag begyndte med, at Undervisningsministeriet inviterede til en Workshop, der skulle omhandle kommende prøveformer i de tre naturfag biologi, geografi og fysik/kemi. Ved workshoppen, som blev afholdt den 25. november 2003, deltog 14 repræsentanter for de tre naturfag.

UVM opstillede dengang følgende mål for prøverne: prøverne skulle stimulere forskellige dimensioner, prøverne skulle være dækkende for de samlede slutmål, prøverne skulle eliminere tilfældigheder, det vertikale aspekt i prøverne skulle tilgodeses - dvs. at der skulle være sammenhæng i prøveformer mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Endelig var det UVMs holdning at gode prøver havde gode Back Wash effekter, hvilket vil sige, at prøver medfører et skærpet fokus blandt elever, lærere og forældre, og at det har en afsmittende effekt på faget.

Derudover stillede UVM krav om skriftlighed, men hvordan var der på daværende tidspunkt ikke taget stilling til. Ideen med at afholde skriftlige prøver i de tre fag med en efterfølgende mundtlig prøve, blev begrundet med, atdet var vigtigt at fastholde faglighedeni de tre naturfag.

Forsamlingen bakkede op om en model med tre særskilte skriftlige prøver og en samlet mundtlig prøve. For som flere, der havde været med til at udforme folkeskoleloven i 1975 med indførelse af faget orientering, sagde: ”sporene fra indførelse af orientering i 1975 skræmmer. Vi skal ikke til at tværes i tværfaglighed”.

Inden de nye afgangsprøver trådte i kraft, fra skoleåret 2005/2006 i fagene fysik/kemi og biologi og året senere i geografi, hed det i det nye regeringsgrundlag at: ”den enkelte elev skal bedømmes på baggrund af målbare, gennemsigtige kriterier. Gruppeeksamener afskaffes”.

Men som bekendt blev alt dette afblæst inden det blev indført, vel primært af økonomiske grunde, og den sørgelige kendsgerning var, at mange kræfter var spildt på en lang række kurser landet over for lærere i kunsten at samarbejde i naturfagene. Dengang måtte lærerne sande, hvor vanskeligt det var, og stadig er, at fastsætte nogle fælles undervisningsmål for de tre naturfag.

I dag har vi en digital prøve af 30 minutters varighed i fagene biologi og geografi. Der trækkes lod mellem de to fag, så eleverne i 9. klasse enten skal gå til prøve i biologi eller i geografi. Lodtrækningen sker centralt af UVM. Fysik/kemi derimod lever sit eget liv med deres mundtlige prøve, som er obligatorisk for alle elever.

Forsøgsoplægget til en fælles naturfagsprøve

Det påstås i oplægget fra Skolestyrelsen, at naturfagenes samarbejde vil fremstå mere tillokkende for eleverne! Men hvor ved man det fra? Vi har ingen viden om, at der nogensinde er foretaget undersøgelser, der kan underbygge denne påstand.

Inden for geografi har vi en tysk fagdidaktiker – Köck. Han skriver bl.a., at evnen til at perspektivere et emne normalt udvikles i ungdomsårerne. Det vil sige i alderen 16 – 19 år. Forskere inden for det kognitive område er inde på det samme.

Det betyder, at det kun er hos de dygtigste på 9. årgang i folkeskolen, man kan forvente denne evne. Det er  med udgangspunkt i denne svære disciplin, evnen til at perspektivere et emne, at man i UVM tilsyneladende ønsker at stille eksamensspørgsmål til den fælles naturfagsprøve. Det må siges at være et forfejlet  udgangspunkt.

Geografforbundet mener:

Det hilses med tilfredshed, at der er indført en skriftlig afgangsprøve i geografi.

Det er tilfredsstilende, at denne skriftlige afgangsprøve udfærdiges centralt, således at niveauet bliver ensartet i hele landet.

Den skriftlige afgangsprøve bør ikke stå alene, men skal suppleres med anden prøveform, en praktisk/mundtlig prøve i geografi for at omfatte flere slutmål i Fælles Mål 2009.

At den på forsøgsordning indførte fælles naturfagsprøve ikke i tilstrækkelig grad tilfredsstiller ovenstående.

Konklusion

Arbejdet på tværs af fag kan sagtens være frugtbart, bl.a. fordi de mange aktuelle problemstillinger, som verden står over for, og som vi ønsker løsninger på i fremtiden, er problemstillinger, der typisk breder sig over flere  fag – også andre end de naturfaglige.

En fælles naturfagsprøve er eller kan blive starten på en prøve form a la en science-prøve, hvor de enkelte fags identitet sløres. Desuden vil en fælles naturfagsprøve ikke kunne dække ret mange slutmål i de påtænkte fag.

Derfor anser vi en sådan prøveform for utilstrækkelig.

Ønsket om en fælles naturfagsprøve er et akademisk ønske løsrevet fra folkeskolens virkelighed, født af folk uden fornøden kendskab til den virkelige undervisningsverden i dagens folkeskole.

Hvorfor lave en prøve, der er for svær for langt flertallet af folkeskolens elever?

Flertallet af landets undervisere i geografi har ikke linjefagsuddannelse i faget. Dette flertal ser desværre kun ud til at blive større fremover, fordi indførelsen af den nye læreruddannelse medfører at landets lærerstuderende skal vælge et færre antal linjefag. Nedgangen i antallet af linjefag har helt forudsigeligt medført et drastisk fald i antallet af studerende, der vælger faget.

Det er forudsigeligt (og i øvrigt også forståeligt), fordi faget timemæssigt er lille i folkeskolen, men det er katastrofalt for fagets fremtid og for den faglighed som ellers efterstræbes.

Politikere tænker primært økonomisk, mens folkene bag ”Fremtidens naturfag i folkeskolen” vel primært tanker fagligt.

Vi frygter imidlertid, at dette forsøg med endnu en ny prøve, en fælles naturfagsprøve på længere sigt kan resultere i en og kun en prøve for alle tre naturfag, således at man derved sparer to prøver væk!