Lærere undrer sig over høje karakterer i biologi og geografi
Nyhed oprettet den 15. april 2011
Mange lærere undrer sig på skolekom.dk over de høje karakterer, som deres elever har fået i afgangsprøverne, der blev afholdt i uge 19. Debatten om afgangsprøvernes resultater i biologi og geografi foregik i ugerne efter. Lærerne taler om, at noget må være gået galt, og at det er betænkeligt, at nogle lærere åbenbart er begyndt at undervise til test, siden karaktererne er så høje.
Formanden for Opgavekommissionen Keld Nørgaard siger, at man ikke har de samlede resultater endnu, men at det er rigtigt, at meget tyder på, at væsentlig flere elever end tidligere har fåetkaraktererne 10 og 12.
Fagudvalget har henvendt sig til en række geografilærere for at få deres opfattelse af afgangsprøven i geografi, idet vi har spurgt dem om deres syn på prøvens indhold, sværhedsgrad, hvordan deres elever har klaret sig og om det er deres opfattelse, at nogle geografilærere er begyndt at undervise til test, dvs. til prøven.
Vi lægger ud med en længere redegørelse af Geografforbundets formand, Erik Sjerslev Rasmussen, der selv har haft elever til afgangsprøven, og som også var blandt de udspurgte. Han sammenligner tillige prøvekaraktererne i fysik/kemi og geografi, da han havde samme klasse til afgangsprøve i begge fag. Han beretter følgende:
Ved Formand Erik Sjerslev Rasmussen
Debatten har affødt interesse i pressen
Tre journalister fra forskellige medier (Radioavisen Danmarks Radio, Metroekspres og TV 2 TV avisen) har henvendt sig til Geografforbundet for at høre forbundets mening.
Som formand har jeg givet udtryk for min personlige holdning. Jeg har set og er i besiddelse af papirprøven til afholdelse kl. 13.00 den 12. maj i tilfælde af nedbrud på Internettet. Jeg udtaler mig på grundlag af denne prøve.
Prøven var alsidig og dækkede mange af slutmålene for faget geografi.
Prøvens indhold
Prøvens indhold drejede sig om:Ugandas beliggenhed i Afrika, placering i forhold til længde- og breddegrader, placering i tidszone. Seks udvalgte landes placering i verdensdele. Rejse fra en tidszone til en anden. Vandrende lavtryk, vejrsituationer i forbindelse med lavtryk. Jordens klimazoner. Spørgsmål om temperatur, nedbør og naturlig plantevækst i de enkelte klimazoner. Vandets kredsløb og spørgsmål i forbindelse hermed. Tre spørgsmål om befolkningsgeografi.Fire spørgsmål om pladetektonik. Tre spørgsmål om energiproduktion og energiforbrug.
Læseren kan selv sammenligne ovenstående emner med slutmålene for Geografi, som kan findes ved at søge på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Sværhedsgrad
Sværhedsgraden var efter min mening passende.
Om pointskalaen til de enkelte karakterer har været forkert ved jeg ikke. Noget kunne tyde på det, de flotte karakterer taget i betragtning.Måske kunne det også tolkes derhen, at danske elever er ved at blive dygtigere!
"Min klasse"
Indledningsvis vil jeg betegne min klasse som dygtig, hvor flertallets positive indstilling til undervisningen var dominerende i det daglige arbejde.
Geografi
Jeg har haft en 9. klasse til den omtalte prøve med et rigtigt godt resultat, (8,9 i gennemsnit). 20 elevers præstation: 5 elever med karakteren 12, 8 elever med karakteren 10, 4 elever med karakteren 7, 2 elever med karakteren 4 og 1 elev med karakteren 02. – Næsten hele skalaen har således været i brug.
Fysik/kemi
Den samme klasse har jeg haft oppe til afgangsprøve i fysik/kemi. (7,05 i gennemsnit). Her var fordelingen af karakterer: 6 elever fik karakteren 12, 2 elever fik karakteren 10, 5 elever fik karakteren 7, 3 elever fik karakteren 4, 1 elev fik karakteren 02 og 3 elever fik karakteren 00.
Kommentarerne hertil er fra min side, at karaktererne 00, 02 og 2 af karaktererne 4 blev tildelt elever, der ikke var engageret i faget, og ikke hørte efter, når stof blev gennemgået (eksempelvis atom- og kernefysik).
Sammenligner jeg klassens engagement i fysik/kemi og geografi er det mit indtryk, at de uengagerede elever har været mere interesserede i geografi end i fysik/kemi.
Grunden hertil oplevede jeg var:
At i fysik/kemi skal man grundlæggende kunne forstå det periodiske system, elektronernes egenskaber og atomkernens opbygning. De elever, der ikke læste lektier og kun periodevis var engagerede i timerne, opgav på forhånd, idet de ikke oplevede sammenhæng i fagets indhold.
I geografi var emnerne flere, havde kortere varighed, for mange mere nærværende og opgaverne var varierede med mulighed for bl.a. at sidde og ”nørkle” med papiropgaver.
Alt sammen gjorde:
At umotiverede elever glimtvis vågnede op til undervisningen. At svage elever ikke gav op i samme udstrækning som i fysik/kemi.
Det er mit generelle indtryk,
- at eleverne er blevet dygtigere til faget takket være indførelsen af den omtalte afgangsprøve i geografi.
- at lærerne, der underviser i faget, hvoraf mange er uden uddannelse i geografi, er blevet dygtigere.
- at der er indført afgangsprøve i folkeskolen for fagene geografi og biologi.
- at prøven er stillet centralt og er skriftlig for at få et ensartet niveau på landsplan.
En anden geografilærer udtaler, at hun på ingen måde lægger vægt på den kommende prøve i sin undervisning og har helle ikke undervist sin 8. klasse til test i år med henblik på de nationale test i geografi.
Samme lærer har dog kendskab til en kollega, der i mange måneder har trænet prøver – opgave for opgave, og denne lærers elever klarede sig godt til afgangsprøven den 12. maj.
En linjefagsuddannet lærer, som gennem flere år har undervist udskolingselever i geografi, har ikke ændret sin undervisning, fordi geografi er blevet et prøvefag. Hun formoder imidlertid, at ikke linjefagsuddannede geografilærere vil ty mere til afprøvning af test end til egentlig fordybelse i fagets kerneområder. Samme holdning har flere lærere givet udtryk for på skolekom.dk i ugen efter prøven.
Samme lærer har samtidig den erfaring, at efter geografi er blevet et prøvefag, har det betydet, at flere lærere nu helst undgår at undervise i faget.
13 elever fik 11 i gennemsnit – det er en useriøs prøve, siger en lærer. Over halvdelen af mine elever har fået 12, skriver en anden lærer, mens én tredje lærer beder sine kolleger glæde sig over resultaterne og give sig selv et skulderklap.
Men selvfølgelig dur det ikke, hvis for mange elever får karakteren 12. Der skal være den rette fordeling. Derfor venter Opgavekommissionen på de endelige resultater, så de kan analysere, hvordan eleverne har klaret sig i de enkeltE opgaver.
Omsætningstabellen i rettevejledningen er også blevet ændret fra sidste år til i år, men det burde ikke have indflydelse på karaktererne, mener Keld Nørgaard.
Om afgangsprøven har øget seriøsiteten blandt de ældste elever, er lærerne, vi har spurgt, noget uenige om. Men lærerne har, som antydet, fået langt mere respekt for geografifaget, så det sine steder åbenbart er vanskeligt at få lærerne til at undervise i faget.