På toppen af et tidligere bilaktionshus havde jeg i august måned en aftale med to iværksættere, Kristian Skaarup og Sofie Brincker. De ville præsentere mig for intet mindre end Danmarks største tagfarm ØsterGRO, som de, sammen med Livia Swart Haaland, er initiativtagere til. Synet, der mødte mig, da jeg nåede til tops, fik mig i tankerne til at synge ”Jeg ved, hvor der findes en have så skøn…” i glæde over at finde dette grønne landbrug midt i byen. Højbede bugnende med voksende grøntsager, frugter og blomster i fuld flora på ræd og række, bistader og hønsehus, kompostbeholdere, krydderurter i egne bede  og et stort drivhus centralt placeret på taget.

Fænomenet kender vi som urban farming, eller bylandbrug på godt dansk, der i de sidste ti år er blevet mere og mere udbredt i bylandskabet. Altaner med krydderurter, vindueskarme med tomatplanter, trækasser i gårde med salathoveder osv. Byboerne er idérige og kreative, når det gælder dyrkning af eget grønt. Flere steder er det ligeledes muligt at blive en del af et større havefællesskab, en såkaldt community garden, hvor man tildeles et stykke ubenyttet areal til opdyrkning. Ottilias Have i Carlsberg Byen på Vesterbro og Prags Have på Amager er eksempler at finde blandt mange grønne fællesskaber og initiativer. Og så er der ØsterGRO, som Fagudvalget i denne klumme har valgt at gå på research hos; på taget af Æbeløgade 4, København Ø.

Oprindeligt kan urban farming spores 200 år tilbage i tiden. Fælles for bylandbrugets opblomstringsperioder er verdenshistoriens kriser. De såkaldte Victory Gardens og War Gardens, som blev opdyrket under 1. og 2. Verdenskrig i bl.a. USA og Tyskland, er eksempler herpå. Haverne var med til at sikre fødevareproduktionen under krigen, men fungerede samtidig som et stærkt fællesskab,  der styrkede byboerne følelse at bidrage til krigsindsatsen. Præsidentfrue Eleanor Roosevelt opdyrkede en Victory Garden ved Det Hvide Hus med håbet om, at de amerikanske byboere ville følge trop. Rundt regnet blev det til omkring 20. mio. Victory Gardens i USA, som har stået for ca. 40 % af USA’s samlede grøntsagsproduktion under krigen.

Vi kan i dag pege på den internationale finanskrise som et af afsættene for samtidens udbredelse af bylandbrug. Og så den store globale opmærksomhed på Verdens klimaændringer.

Fra idé til virkelighed

Projektet blev for alvor skudt i gang i efteråret 2013, da Klimakvarter Østerbro ved en konference om regnvandsopsamling i kommunen, tilbød iværksættergruppen at stille et 600 m² ledigt tag til rådighed. De tre iværksættere, der er uddannet henholdsvis landskabsarkitekter og arkitekt fra Kunstakademiet i København, kender hinanden fra deres tidligere tilknytning til Ottilias Have, hvor de længe havde gået med tankerne om at skabe et nyt landbrug i byen. Centralt for projektet skulle stadig være den sociale og økologiske bæredygtighed, tilført en mere seriøs dimension i form formidling af viden om det lokale, natur, ressourcer, forbrug og sundhed til lokalbefolkningen: En ”fra jord til bord”-vision.

Taget, som tidligere har fungeret som bilaktionsdæk for en nu nedlagt bilforhandler, er særligt velegnet til et landbrugsprojekt som ØsterGRO, da bygningskonstruktionen er stærk og bygget med henblik på større belastning; maks. 400 kg jord pr. m².

For at visionen om et taglandbrug kunne realiseres helt, søgte gruppen i vintermånederne fondsmidler ved forskellige fonde, som kunne have interesse i at støtte et grønt projekt som ØsterGRO. Og så har frivilliges arbejdskraft, kontakter og samarbejde med videnspersoner været det, der har løfte projektet fra at være en idé til at kunne realiseres. Hvis projektet på sigt skal være bæredygtigt på flere områder end økologi og fællesskab, kræver det et fundament, hvor ØsterGRO bliver økonomisk selvbærende. Netop derfor har det været vigtigt for iværksættergruppen at have et samarbejde med forskellige foreninger, kommunen, ildsjæle og særligt lokalområdet og dets skoler og borgere, der på sigt bliver væsentlige økonomiske medspillere. I foråret 2014 havde blandt andre Klimakvarter Østerbro, Friluftsrådet, Økologisk Landbrug og Østerbro Lokaludvalg bevilliget fondsmidler, så projektet kunne spire og vokse frem.

København som Verdens Miljømetropol?

I forlængelse af en række klimamøder i december 2010 og med Københavns Kommunes vision om at blive CO₂-neutral i 2025, arbejdes der på en strategi, der på sigt skal gøre København førende inden for urban farming. Særligt lægges vægt på tankegangen ”tænk globalt – handl lokalt”, hvor byboerne bliver gjort opmærksomme på lokalområdets tilknytning til det omgivende landskab, samt hvilken betydning lokal produktion og forbrug af bæredygtige fødevarer har for miljøet og sundheden. Og udviklingen af grønne områder, der blomstrer frem i byrummet, er fremadskridende i takt med byboernes stigende interesse for bæredygtig udvikling og grønne løsninger.

Der er endnu et stykke vej til målet om, at København skal blive førende metropol inden for urban farming, fordi fænomenet ligeledes vinder mere og mere indpas i Verdens andre storbyer. Ikke desto mindre vækker ØsterGRO international interesse. Taglandbruget har bl.a. haft besøg af en repræsentant fra en skole i Hongkong, der som noget helt særligt har fået tilladelse til at opdyrke et større areal af skolens grund, med det formål at undervise eleverne i bæredygtighed og fødevarer. I lande som Kina, hvor befolkningstilvæksten er hurtigt voksende og arealet i byerne knapt, er interessen for optimal udnyttelse af eksempelvis bygningstage stor, med det henblik at producere grøn energi og fødevarer nok til befolkningens forbrug.

Grønne fingre, grønne visioner

I foråret 2014 tog iværksættergruppen kontakt til Byggros A/S for at få hjælp til at anlægge taglandbruget ØsterGRO. Taget blev sikret med en membran mellem tagbetonen og den nye fliseanlægning, for at holde fugt fra jorden væk fra betonen. De 110 tons jord, som nu ligger fint placeret i højbede på taget, blev ligeledes anskaffet med hjælp fra Byggros. Selve anlægningen af bedene og opdyrkningen af jorden fik gruppen hjælp til af omkring 70 frivillige med interesse for urban farming, hvorfor ØsterGRO kunne nå at blive tilsået i rette tid til sommersæsonen. Dog stødte iværksættergruppen ind i en uforudset problematik, da de grønne spirer tidligt på sommeren ikke voksede tilstrækkeligt. Den jord bylandbruget har investeret i, er en særlig letvægtsjord, der skal mindske belastningen på bygningen. Jorden indeholder et minimum af ler og består af bl.a. kompost og tegl. Teglen, der ud over at gøre jorden lettere og luftig, er med til at holde fugten i jorden.

Et par jordprøver fra taget viste hurtigt, at jorden på grund af sin renhed er utrolig næringsfattig og stort set ingen kvælstof indeholder. Ved brug af en minimal mængde af hønsegødning og økologisk rugekstrakt mellem højbedene, blev der sat gevaldigt fart i plantevæksten, og i juli var første produktion klar til høst hos ØsterGRO.

Taglandbruget har 16 medlemmer, der hver uge kan hente en kasse med frugt og grønt. Medlemmerne kan deltage i alle aktiviteter, som knyttet til bylandbruget. Men modsat community gardens er de ikke nødsaget til selv vedholdent at passe planterne for at sikre en udbytterig høst. Et medlemskab koster 3000 kr. for en sæson. Kontingenterne dækker ØsterGROs el- og vandforbrug. Resten udgifterne dækkes gennem donationer og fundrasing.

På længere sigt vil iværksættergruppen gerne kunne opretholde et økologisk kredsløb, hvor tagfarmen selv producerer den gødning, der bruges til dyrkningen. For at imødekomme dette, har gruppen givet alle 16 medlemmer en affaldsspand med hjem, som de returnerer med grøntresterne fra ugens madlavning ved modtagelsen af en ny høstkasse. Planteaffaldet smides i landbrugets kompostbeholdere. Herudover har tagfarmen investeret i 10 høns, der både kan bidrage med gødning og æg, og som bliver fodret med grøntaffald fra den lokale Netto.

Iværksættergruppens nuværende arbejdsidé, er at få et samarbejde i stand med en gård på landet, der kan indgå i tagfarmens samlede produktion og aftag til byboerne. Dette har ikke kun til formål at muliggøre en udvidelse af medlemskredsen hos ØsterGRO, men også at optimere tagfarmens vigtigste opgave ifølge Kristian, Sofie og Livia: At formidle viden om natur og by. Hvordan cirkulerer næringsstofferne, hvorfor er bier så vigtige, og hvordan bliver køkken- og haveaffald til hønsefoder og muld? En ”grøn station” hvor byens beboere, især børn og unge, der ikke normalt beskæftiger sig med naturen, kan få indblik i og forstå, hvad det kræver at producere økologiske fødevarer og skabe et bæredygtigt samfund for fremtiden.

Christina H. Gellert Kürstein

Fagudvalget

Kilder:

Interview med Kristian Skaarup og Sofie Brincker, 27. August 2014

www.klimakvarter.dk

http://www.economist.com/node/13185476

http://www.havefolket.com/2012/09/urban-farming-wip-karina.html