Global turisme er blevet storbyturisme

Nyhed oprettet den 05. august 2020

København brandes som ”Copenhagen Culture Capital”.

Geografforbundet arrangerer den årlige geografweekend i København, september 2014. Det er et aktuelt og oplagt valg. København brandes nemlig i disse år som ”Copenhagen Culture Capital”.

Turisterne kommer sejlende til København

Det var kun toppen af isbjerget, da Costa Concordia i 2012 stødte på grund og kæntrede ud for en lille ø ved den italienske middelhavskyst, vel og mærke i 100 året for Titanics forlis. Siden har man spået fald i passagertallet til øvrige krydstogter. Men sagen blev hurtig glemt, og det førte kun til et mindre fald i antal bookinger. 

I 2007 havde Københavns havn 174 krydstogtsanløb. Det tal er steget til 376 besøgende skibe i 2012, og svarer til 840.000 turister på et år. Tallet er i 2013 dog faldet til 798.000 krydstogtsturister, bl.a. fordi Kbh er blevet for dyr. Mange af skibene gør turn-around i Copenhagen-MalmoPort. CMP arbejder derfor tæt sammen med CPH airport.

I Nordhavn har man derfor anlagt en spritny krydstogtsterminal 1.200 meter ud i Øresund. Den giver plads til, at 3 af de helt store krydstogtsskibe, der hver rummer 5.000 passagerer og besætningsmedlemmer, kan ligge til kaj. Sådan nogle skibe bruger vand. Man har derfor vandforsyning helt inde fra Århusgade og kan levere 100 liter per sekund. Skibene kan komme af med deres kloakvand, som bliver pumpet direkte over til Lynetten.  Nedenunder kajen har man bygget et seriøst stort pumpeanlæg, da det skal gå stærkt klokken 8, når 15.000 krydstogtsturister skal i bad og på potten samtidig.

Den globale turisme er i de seneste 15 år blevet en væsentlig indtægtskilde for byen, og et spørgsmål der trænger sig på er om denne markante markedsføring af vor hovedstad og land, er bæredygtig?

Vi har et smukt landskab med en enestående natur at værne om, men den øgede turisme kan være en belastning på natur, miljø og vore havne, som i stigende grad anløbes af krydstogtsskibe. Derfor er turismen også nævnt i politik for dansk friluftsliv fra 2012. Turismen skrives ind i dansk friluftsliv for at gæster fra udlandet også skal have gavn og glæde af vor smukke natur.

Regeringen kom i januar 2014 med Vækstplan for dansk turisme under overskriften ”Danmark i arbejde”. Vækstministeriets vækstplan kommer med en række bud på områder der skal forbedres og udvikles samt tiltrække flere turister til Danmark. Ud af fire, vil jeg fremhæve to af de særlige indsats-områder, hvorpå Danmark skal styrkes: ”Vækst i storby- og erhvervsturismen skal øges” samt ”Kyst- og naturturismen skal udvikles”.  Målsætningerne er dog skrevet som hensigter, bløde og brede - uden at der loves en pose penge til formålet.

Allerede i 2011 gik 11 kommuner (fra Skagen i nord til Tønder i syd) langs vestkysten sammen for at vinde de tyske gæster tilbage efter finanskrisen. Kystturismen kan vindes tilbage ved at påvirke infrastrukturen langs vestkysten, høj service samt bedre mad til prisen. Dansk kvalitetsturisme kan ikke skabes i konkurrence på løn og arbejdsvilkår, men vores konkurrenceevne må baseres på andre parametre som gode oplevelser, høj kvalitet og god service, så turisterne oplever at de får ”value for money”. 

Storbyturismen bør udvikles på det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum, samt at man bør gøre en styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister, og fra de øvrige BRIK-lande. 

Kulturformidling af de danske grundfortællinger.

Briterne er begejstrede for at vi har kvinder i de ledende roller til at styre tingene og værne om de bløde værdier i samfundet. Rollemodeller som Sarah Lund i Forbrydelsen, Birgitte Nyborg i Borgen, går rent ind hos britiske TV seere. I forsøget på at skabe en forståelse af baggrunden for den store kulturelle interesse for Danmark og det danske samfund, vil jeg her nævne placeringer hvor Danmark og danskerne har opnået i internationale anerkendelser så som:

Uddannelsessystemet – fra skole til universitet. Velfærdssystemet – fra vugge til grav Verdens bedste sundhedsystem. Verdens bedste restaurant Noma (10-11-12-14). Verdens første land der muliggjorde registreret partnerskab for homoseksuelle(1989). Danskerne er det lykkeligste folk i verden (2013), ifølge Monocle og FN. Danmark er det mindst korrupte land i verden – delt med New Zealand, iflg. Transparency International. Kongehuset, monarkiet og verdens ældste Flag (1219). En af vore milepæle er LEGO - dansk design er funktionel, kreativ og innovativ. For ikke at glemme højskoletraditionen – ”we are all equal and we cooperate”.

Årsagerne til at danskerne i blandt de øvrige skandinaviske lande topper ”World Happiness Report”, skyldes ifølge avisen Huffington post: Cyklekulturen (56%), ligestilling ved barselsorlov, praktiserende læger, hygge, kvindefrigørelsen og vores demokratiske foreningskultur. 

Ikke underligt at turisterne fra resten af verden bemærker at her er ”sikkert og rent”:     De nordiske hovedstæder er kendt for frisk luft og lav kriminalitet.

Fra Industrihavn til kulturhavn

Der er i de seneste 20 år sket en forvandling af Københavns havn, fra hensygnende industrihavn til levende kulturhavn med egen havnefestival. Byens liv er blevet trukket ned til vandet, verdens-berømmet arkitektur er trukket helt ud til kajkanten, og det er netop samspillet mellem byens ny arkitektur og havnen der har vakt turisternes interesse. Havnen hvor nyt og gammelt styret af magt og penge har støttet arkitektur og søfart igennem 400 år. Havnefronten er stedet hvor at den maritime tradition lever i moderne samspil med kulturens institutioner: DR-koncerthuset (2009), Operaen (2005), Skuespilhuset (2008), Den Sorte Diamant(1999) og Eurovision Song Contest(2014) som megaevent på Refshaleøen.

København er gået fra at være syg værftsby til sund kulturmetropol på kun 20 år. Permanente og midlertidige initiativer som Luftkastellet, Halvtolv, Halvandet og havnebadene har været så store succeser at man kan undre sig over at københavnerne i mange år har ladet sig nøje med Nyhavn, Gammel Strand og Christianshavns Kanal. For at komme det folkelige krav om adgang til havnen i møde har Københavns bystyre vedtaget at der skal være en 8 meter bred promenade langs kajen. Her er etableret cykel-, gang og løbestier hele vejen rundt om inderhavnen. Byen er kommet i samspil med vandet og havnefronten.

Det er siden blevet trendy at bo ved vandet – faktisk uanset hvor i havneløbet der er tale om – og boligerne skyder op som aldrig før. Københavns Havn har i dag som erklæret mål at byudvikle alle områder der ikke bliver brugt til havnedrift. Som rekreativt område har man fået en ny bydel ”Nordhavn postnummer 2150”. Lokalplanen for Århusgade kvarteret blev vedtaget i 2012 og byggeriet for første etape er nu i fuld gang.

Visioner for udvikling af nye byrum

Nordhavn skal være fremtidens bæredygtige bydel. Sådan lyder den bærende vision for Nordhavn. Med energineutralt byggeri, kollektiv trafik og de bedste betingelser for cyklisterne skal Nordhavn ikke bare være miljømæssig bæredygtig. Med boliger i alle prisklasser, så alle københavnere kan nyde godt af udsigten til vandet, skal den nye bydel også være socialt bæredygtig. Den overordnede vision om bæredygtighed indeholder seks temaer: En miljøvenlig by, en levende by, en by for alle, en by ved vandet, en dynamisk by og en by med grøn trafik.

Nordhavn er i dag en uopdyrket bydel med et utroligt stort potentiale. Tæt på byen, tæt på vandet. Derfor har Nordhavn det, der skal til, for at blive en ny, levende bydel i København. En bydel, der på sigt kan komme til at huse op til 40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Det svarer til det samme antal mennesker og arbejdspladser som på Indre Østerbro.  Kilde: By&Havn

Kilder: VisitDenmark og Wonderful Copenhagen

Nikolaj Bunniss/ Aut. Turistfører