Fagudvalgets klumme

Nyhed oprettet den 17. december 2020

Fokus på tværfaglig undervisning om "smart cities" og bæredygtig byudvikling.

Af Ditte Marie PagaardLektor, Læreruddannelsen Campus Carlsberg. Næstformand Geografforbundet

Denne sommer har landets skoleelever for første gang været oppe til den fællesfaglige naturfagsprøve, eller rettere - den første obligatoriske prøveafholdelse. Der har tidligere været forskellige prøveordninger i spil, forskellige forsøg med fællesprøven er blevet gennemført, og forrige sommer kunne landets skoler deltage i en forsøgsordning med den fællesfaglige naturfagsprøve, som den var beskrevet i prøvebekendtgørelsen. Det var der en del skoler, der meldte sig til   ca 10 %, og det er vel et tegn på, at der er godt med mod ude på skolerne til at kaste sig ud i noget nyt. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at den ”nye” prøve har fyldt meget blandt skolernes naturfagsteam. Noget af det, der er blevet diskuteret, er bl.a., hvor meget de enkelte fag skal fylde; hvad der ligger i begrebet ”praktisk”, og hvordan det tværfaglige arbejde skal gribes an i praksis. Med andre ord – hvordan kan et tværfagligt samarbejde tilrettelægges, så eleverne får blik for, at der er sammenhæng mellem fagene? Hvordan underviser man fornuftigt med afsæt i en fællesfaglig problemstilling? Og hvordan vejleder man eleverne i at opstille arbejdsspørgsmål, der kan bruges i arbejdet med at besvare deres fællesfaglige problemstilling?

 

Tværfagligt samarbejde

Et sted at starte det tværfaglige samarbejde kunne være at indføre hinanden i de enkelte fag. Der findes mange forestillinger om, hvad andre fag går ud på. Nogle gange bygger forestillingerne på ens egne erfaringer med fagene (evt. i forbindelse med egen skolegang), og andre gange kan forestillingerne måske blot være baseret på tilfældige brudstykker af fordomme. Ingen af delene er specielt befordrende for udviklingen af det tværfaglige samarbejde. Det er derfor fornuftigt at sørge for at få fælles planlægningstid i lærerteamet, så fagene kan præsenteres, og så man kan give hinanden indsigt i, hvordan man arbejder med i fagene, f.eks. ved helt konkret at udveksle ideer til hvordan man kan arbejde med forskellige emner, hvilke praktiske elementer man har god erfaring med og ikke mindst, hvordan forskellige fagbegreber bliver anvendt i de forskellige fag. Det er langt fra sikkert, at fagbegreberne bruges ens, og det kan lige så vel være måden at arbejde på eller forskellige opfattelser af, hvad fagbegreberne dækker over, som det kan være det konkrete faglige indhold, der kan være blokeringen for et frugtbart samarbejde. Og hvis ikke sammenhængen mellem fagene er tydelig for lærerne, er den formentlig heller ikke tydelig for eleverne.

 

Et arbejde med fællesfaglige problemstillinger

Arbejdet frem mod prøven stiller krav om, at man som minimum gennemfører seks fællesfaglige undervisningsforløb i løbet af de tre udskolingsår og at de fællesfaglige undervisningsforløb tilrettelægges ud fra en fællesfaglig problemstilling, som fagene skal hjælpe med at besvare. Det betyder, at man ikke underviser i sit fag - men med sit fag, i bestræbelserne på at få afdækket, belyst og diskuteret problemstillingen. Hvert fag udarbejder i forlængelse af den opstillede problemstilling et antal arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe med til at få besvaret problemstillingen. Flere af Ministeriets anbefalede fællesfaglige fokusområder kunne være afsættet for et arbejde med temaet for dette nummer af GO - nemlig bæredygtige byer eller Smart Cities. Men man kunne også vælge at tilrettelægge et selvvalgt fællesfagligt fokusområde, netop med denne overskrift, som supplement til de minimum fire fokusområder, som der skal vælges fra Ministeriets liste.

 

Bæredygtig byudvikling i naturfagsundervisningen  - hvilken indgang?

Der er mange indgange til at arbejde med bæredygtig byudvikling i geografiundervisningen. Et bud kunne være at tage et globalt afsæt, evt. med udgangspunkt i de nye FN-mål - og selvfølgelig særligt mål nummer 11 - “Bæredygtige byer og lokalsamfund”. Dette mål er naturligvis sat på programmet i erkendelsen af, at flere og flere mennesker søger mod byerne verden over, og med bevidstheden om, at denne bevægelse skaber et pres på byområderne, men også en række udfordringer i de efterladte landdistrikter. På baggrund af disse tendenser, kan der formuleres en række forskellige problemstillinger, som klassen kan arbejde videre med. Problemstillingerne kan eventuelt formuleres med afsæt i vand - og energiforsyningsspørgsmål, affaldshåndtering, adgang til boliger og pres på infrastruktur - blot for at nævne et par eksempler. Man kunne også fokusere på de efterladte landdistrikter og se på de udfordringer der er for de segmenter af befolkningen, der bliver tilbage. Et andet bud kunne være at holde sig til det lokalområde, som skolen ligger i. Gennem tiden er der masser af skoler, der har arbejdet ud fra “Grønt Flag Grøn Skole-princippet”. Her kunne man måske trække på nogle gode erfaringer med at arbejde med helt nære bæredygtige problemstillinger - og ikke mindst erfaringerne med inddragelsen af eleverne.

 

Smart Cities - nye muligheder for bæredygtig byudvikling?

Verdens byer er blevet “smartere” forstået på den måde, at alt lige fra overvågning og selvregulerende vandingssystemer og belysning til trafikstyring og ressourcehåndtering kan sættes i system og gøres “intelligente” - hvis der altså er økonomi og know-how til det! Borgere rundt om i Verden bliver i stigende grad udstyret med sensorer, der indsamler oplysninger om deres bevægelser og deres cykler udstyres med tags, der oplyser om hvor borgerne kan hente dem, hvis de bliver stjålet. Politikerne er blevet opmærksomme på området, fordi der er et enormt globalt marked at boltre sig på, hvis man er på forkant med udviklingen, men også fordi udviklingen kan skabe bedre byer at leve i. Nogle Smart City-projekter er blevet kritiseret for at implementere diverse IT-løsninger, blot fordi de var der, men uden at forholde sig til om de kunne bruges til noget fornuftigt. Imens tænker arkitekter og byplanlæggere videre og holder fast i, at det må være borgeren og borgerens gode og sunde liv, der er i centrum for hvilke initiativer der sættes i spil i byerne. I naturlig forlængelse heraf følger begrebet “‘Liveable City”, der netop har menneskets livskvalitet i fokus. Med tanke på et af de tre tværgående emner i forenklede fælles mål - nemlig “Innovation og entreprenørskab” kunne det være interessant at udfordre eleverne på, hvilke tanker de gør sig om, hvordan byerne skal være i fremtiden.

 

Vinge som case

Byen Vinge, der er ved at blive opført ved Frederikssund, er særlig på den måde, at bæredygtige løsninger kan indtænkes fra begyndelsen, fordi de kan integreres naturligt i takt med at byen bygges op. Styrelsen glæder sig til, i samarbejde med Biologiforbundet og Danmarks Fysik/kemi-lærerforening at byde velkommen i Vinge i forbindelse med vores kursus i september, der i år erstatter Geografweekenden. Vi har sammensat et program med faglige og didaktiske oplæg, faglig sparring, indspark til praktisk arbejde og plads til netop at opbygge netværk og til at diskutere nogle af de udfordringer, der er skitseret i begyndelsen af dette nummers klumme.