Skov i byen - at sanke mad i "baghaven"

Af Ditte Marie Pagaard, Lektor, Læreruddannelsen Campus Carlsberg. Næstformand Geografforbundet

Det er ambitionen at København skal have 100.000 nye træer inden 2025. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har udarbejdet en hel strategi for hvordan antallet af træer i kommunen kan øges, bl.a. med argumentet om, at træer i byen både rummer en nytteværdi og en herlighedsværdi. Nogle af træerne skal placeres på Kalvebod Fælled ved Selinavej, på et område der i første omgang dækker over 6,5 hektar. På sigt får området med træer en udstrækning på 14 hektar. Det svarer rundt regnet til 28 fodboldbaner.

Det beplantede område på Kalvebod Fælles omtales som en ”byskov”, og det er hensigten at der både skal være vild natur og mulighed for at besøgende kan plukke frugter, nødder og bær. Det har man besluttet på baggrund af de tilbagemeldinger og ønsker, som Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har fået fra københavnske borgere, via et digitalt borgerpanel; et åbent hus -arrangement; via Facebook og ikke mindst fra en række udskolingselever fra Skolen på Islands Brygge. Eleverne har deltaget i byskov-projektet i samarbejde med medarbejdere fra Niras. Bl.a. skulle eleverne forholde sig til hvordan en skov skulle se ud på sigt, når man tager klimaforandringer i betragtning. Elevernes skoleleder peger på potentialet i at elever arbejder med noget der skal bruges i praksis og der er uden tvivl et stort potentiale i at arbejde med noget ”der er virkeligt”, hvor ens forslag og argumenter bliver hørt og brugt til noget. Det giver anerkendelse og skaber motivation for at blande sig aktivt i samfundsdebatten. Og det er lige netop hvad der stræbes efter i stk. 3 i  fagformålet for geograffaget i folkeskolen. Der står nemlig bl.a. ”…….. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for  stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.”

Tilbagemeldingerne fra Københavns borgere har vist at der er et generelt ønske om en vild skov, der ikke til forveksling ligner de parker vi ellers har i byen. Mange har endvidere peget på muligheden for at kunne tage i skoven for at plukke vilde bær, nødder og frugter, som noget værdifuldt. I forlængelse heraf kommer den nye byskov på sigt til at bestå af en række underområder, der tilgodeser flest mulige ønsker: 

• Lavskoven hvor der plantes mindre træer som skovæble og hassel
• Copenhagen Food Forest, hvor man bl.a. vil kunne plukke mirabeller, hyld og solbær og blive etableret i samarbejde med Byhøst og københavnerne
• Den Åbne Skov hvor arter som fyr og kirsebær plantes og, hvor der vil være fokus på læring i samarbejde med Københavns Naturskole
• Bytræsskoven hvor der plantes træarter som røn, platan og pil, der er kendt fra bymiljøet i København
• Egeblandskoven, hvor der vil blive brugt mange bevoksningstyper, træarter og buske som ribs, avnbøg, kvalkved og eg.

Udplantningen starter i løbet af dette efterår, men forud for udplantningen har der været en indledende fase, hvor der er blevet sået kornblomster for at løsne jorden som forberedelse til udplantningen af træerne.
Efterfølgende har lokalbefolkningen haft mulighed for at tage ud til området og sanke blomsterbuketter. Og det har været særdeles populært! 

Når træerne er plantet, skal der sås blomstrende urter på dele af arealet. Urterne holder ukrudt væk fra træerne, giver smags- og duftoplevelser for dem der besøger området og endelig producerer blomsterne nektar og pollen til bier og andre bestøvere. Skoven skal på sigt have en sammensætning hvor mindst 95 % af træerne er danske arter, men samtidig tilstræber man en høj grad af diversitet med mere end 30 forskellige slags træer og buske. Denne sammensætning understøtter lokale insekter og andre dyr. Der vil dog også blive plantet træarter, der i fremtiden sandsynligvis vil få Danmark som naturligt spredningsområde, som følge af fremtidige klimaforandringer. Det er eksempelvis valnød; ægte kastanje og mellemeuropæiske egearter. Udplantningen af disse arter giver erfaringer med arternes trivsel og vækst i Danmark. 

Måske kan efterspørgslen på at kunne samle spiselige produkter, læses som en stigende interesse for selvforsyning og Bonderøven (eller måske i omvendt rækkefølge). Det kan også være at interessen er stor fordi vi er influeret af bølgen af ”Ny Nordisk Mad”, som bl.a. andet trækker stærkt på lokal produktion og årstidsbestemte råvarer. Eller også er den gamle sanker- tradition blevet ”retro”, fordi vi er blevet opmærksomme på presset på ressourcer i en verden hvor vi bliver flere og flere og fordi bybefolkningen drages mod en ”slow living-livsstil”.

Hvis man er seriøs sanker, ved man at der finde regler for hvor meget man må tage og hvor man må tage det fra. Eksempelvis må man på offentlige arealer fylde en bærepose om dagen. På private områder må man kun samle de planter, som kan nås fra stierne. Derudover må man ikke grave planter op eller klippe grene af buske eller træer. Der findes også en regel om at man ikke skal tage mere end man er sikker på at få brugt. Endelig skal man sørge for, at efterlade en tilstrækkelig mængde af planter til, at de kan vokse videre, så andre kan få glæde af dem. 

Byskoven kommer til at have mange spiselige elementer og den kommer til at indeholde mange muligheder for ophold. Der kommer til at være større og mindre lysninger og mange forskellige bevoksninger, med mulighed for at få en bred vifte af oplevelser. Derudover er der taget højde for, at kunne udvikle en høj biodiversitet på sigt. 

I Geografforbundet håber vi på at kunne arrangere et regionalt arrangement til Københavns nye byskov, i løbet af foråret.

Kilder
Amager Vest lokaludvalg
Danmarks træpotal.dk
EMU.dk
Københavns Kommunes Teknik -og Miljøforvaltning, (2016)
Københavns Kommunes træpolitik 2016-2025,
Videnscenter for byudvikling (2017) København får 140.000 km2 byskov.