I kølvandet på debatten om et fælles sciencefag hober spørgsmålene om hin og hint sig op. At søge svar på dem alle kan muligvis nok lade sig gøre, men måske det vil være mere hensigtsmæssigt at foretage en prioritering af spørgsmålene. Et altoverskyggende spørgsmål vil i denne sammenhæng handle om prioritering af indhold og fordeling af timetal i et sådant fag.

Der eksisterer allerede indholdsmæssige overlap i naturfagene i dag, hvilket tillige fremgår af faghæfterne. At der er adskillige eksempler på, at en folkeskoleklasse har samme lærer i fx biologi og geografi viser vel også, at en form for fælleshed allerede eksisterer blandt fagene (dette dog under forudsætning af, at der er tale om kvalificerede lærere). Et faktum som næppe kan siges at være negativt i sig selv, men netop disse overlap kan udgøre en trussel mod geografi som selvstændigt fag. En situation vi alle frygter, er en sådan reduktion af indholdet og følgende timeantallet for vores fag med alle de mulige og umulige konsekvenser det vil afstedkomme. Nu vil det være nærliggende at erindre ordsproget: ”Man kan ikke plukke håret af en skaldet mand”, men måske man kan alligevel? Netop fagets unikke opbygning, naturgeografi + kulturgeografi, kunne man frygte ville stå for skud i en evt. effektiviseringsrunde; ”Kulturgeografi… det må de kunne ordne i samfundsfag og historie. Vi skærer nogle timer væk”. Ja, et tænkt, og langt fra objektivt, eksempel, men er det i virkelighedens verden for alvor utænkeligt?

Ovenstående anlægger en ”Djævlens advokat” tilgang til problematikken, hvilket både kan være godt og skidt.  Fortsættes denne tankegang opstår adskillige både sjove og ubehagelige scenarier. Et scenarie som kan få mig til at blive bekymret på fagets vegne er følgende: Kulturgeografien ligger i samfundsfag og naturgeografien ligger i science. Eller alternativt biologi. Endvidere kunne man måske forestille sig et skolefag af samme natur som gymnasiernes Naturgeografi A, hvilket dog stadigvæk efterlader et stort spørgsmål: Hvor er kulturgeografien henne?

Hvis vi fortsætter med djævlens advokat, kunne endnu et spørgsmål omhandle, hvad det er som gør geografi så vigtigt? Vi, der underviser i geografi, er muligvis ikke helt upartiske i denne sag, men ikke desto mindre udgør vi en ganske væsentlig interessentgruppe. Et svar på ovenstående spørgsmål lyder ofte, at ”geografi er det fag hvor eleverne opnår overblik og indsigt i de store helheder”. Hvor enig man end kan være i svar af denne karakter, oplever jeg lige så ofte at stå med håret (dvs. de rester som ikke er blevet plukket af endnu) i postkassen, hvis der spørges yderligere ind til konkrete eksempler på hvordan eleverne opnår dette overblik, denne indsigt endsige helhedsforståelser.

Et følgespørgsmål i forlængelse af ovenstående kunne så have karakter af ”Hvordan skaber geografi omverdensforståelse og helhedsindblik, sådan helt konkret?” At dette spørgsmål stilles kan muligvis tilskrives beskeden erfaring, men er det reelt ikke et spørgsmål som vi bør stille os selv med jævne mellemrum? Med tankerne på de ganske abstrakte emner og begreber, der indgår i vores fag, må det være overordentlig væsentligt at huske på, at vi i folkeskolens geografiundervisning opererer med store kompleksitetsniveauer sammen med eleverne. Rent udviklingspsykologisk, bevæger vi os her i nærheden af elevernes kognitive yderområde, så en søgen efter at kunne reducere kompleksiteten af fagets forskellige områder må, vel alt andet lige, medvirke til at gøre abstraktheden og undervisningens indhold mere tilgængeligt for eleverne.

Men hvordan hænger dette sammen med spørgsmålet og problematikken omkring et fælles sciencefag?

Vi kender alle geografifagets fortræffeligheder. I hvert fald i selskab med vore egne. I henhold til debatten om et fælles sciencefag er vi som udgangspunkt imod, mens vi er for et stærkere samarbejde fagene imellem. Dog er debatten næppe overstået dér. Som i alle debatter er det argumentationen der indtager en dominerende position. Hvis vi, som underviser i geografi, kan identificere nogle mere konkrete formuleringer af fagets fortræffeligheder, unikke potentialer og særligt væsentlige særheder, vil vi have mulighed for at styrke vores argumentationsgrundlag i forhold til debatten om et fælles sciencefag, og også i al almindelighed, men vi vil måske vigtigst af alt give os selv mulighed for at opkvalificere vores undervisning.

For at hive djævlens advokat ud af skabet en sidste og ganske tankevækkende gang, kunne det tænkes, at han/hun ville stille dette spørgsmål: ”Hvad er det helt konkret som legitimerer geografifagets eksistens som selvstændigt fag?” I den grad et provokerende spørgsmål, men måske ét som vi må tage (grav)alvorligt og forberede os på at kunne svare på i lyset af et fælles sciencefag, sparerunder, global økonomisk krise, skiftende politisk retning osv. Netop geografifagets kompleksitet ligger vel i virkeligheden til grund for dets relevans og berettigelse i en kompleks omverden, eller som Nicklas Luhmann sagde: ”Kun ved at øge den indre kompleksitet, kan vi reducere den ydre kompleksitet”. En meget meningsgivende udtalelse, der rammer hovedet på geografiens søm med stor præcision; omverdensforståelse, helhedsoverblik og indsigt i natur- og kulturgivne omstændigheder er alle ingredienser i dannelsen af kvalificerede individer i en globaliseret, og kompleks, verden.

Men hvordan kan det nu være… sådan helt konkret?

Et aktuelt eksempel: Betalingsringen

Betalingsringen om København kan umiddelbart synes som en sag, der kan overskues med relativt få faglige begreber. Men den kan også gøres til genstand for spørgsmålet ”Hvad er det helt konkret som legitimerer geografifagets eksistens som selvstændigt fag?”. I starten af projektet omkring betalingsringen var retorikken overvejende af miljømæssig karakter, hvilket i sig selv måske nok burde være alt rigeligt. Som vi har set, udviklede problematikken sig ret hurtigt til at omhandle mere end ’blot’ miljøhensyn. Udover de modstandere der bor indenfor ringen, opstod der modstand i omegnskommunerne, upåvirket af politisk farve.

Overført til geografifaget i folkeskolen, kan betalingsringen anskues på en kvalificeret måde fra flere vinkler, end den rent naturgeografisk miljømæssige:

-       Trafikmønstre: hvad ligger til grund for behovet for transporten? Hvordan transporterer vi os selv, hinanden og gods?

-       Infrastruktur: Hvorfor ser infrastrukturen ud som den gør? Industriområder, jordbrugsområder, vejnettet og den kollektive transport, blot for at nævne nogle få dele af infrastrukturen.

Debatten om røde kommuner der kunne gå hen og blive blå, kan måske blive det ypperste udtryk for, hvordan overblik over en sag udspringer fra færdigheder fra geografifaget: Isoleret set er det ikke yderligere vanskeligt at træffe en beslutning om de enkelte områder af den overordnede problematik. Stærkt forenklet og kraftigt karikeret:

• Vil betalingsringen gavne miljøet? Ja, altså anlægger vi den.
• Vil betalingsringen gøre det mere besværligt for mig at komme til og fra arbejde? Ja, og det irriterer mig, altså vi anlægger den ikke.

Disse to udsagn er naturligvis stærkt overdrevne, og overhovedet ikke fyldestgørende for nogen som helst form for kvalificeret stillingtagen omkring en sag som betalingsringen. Men deri ligger netop pointen: En af uddannelsessystemets mange opgaver er at sikre, at eleverne bliver i stand til at forholde sig kritiske, og træffe velovervejede beslutninger. Dette bliver relevant hver eneste gang en problematik skal behandles, både af samfundet som helhed og af det enkelte individ.

For at kunne afkode ’betalingsringen’ kan vores fag bidrage med en komplet værktøjskasse, fordi vi både opererer med naturen og kulturen.

-       Hvorfor skal vi spare på olien?

• Afbrændingen forurener og ødelægger naturen.
• Vi har snart ikke mere olie, og så kan vi ikke få dækket vores behov for transport og strøm.
• Benzinen er dyr, og hvis vi sparer på den, kan vi bruge pengene på noget andet.

-       Hvorfor eksisterer behovet for transport?

• Folk er bosat længere fra deres arbejdsplads end tidligere.
• Vi skal have transporteret varer til erhvervslivet i byerne, og hvorfor ligger butikkerne hvor de gør?

Dette var blot nogle få eksempler på områder indenfor naturgeografien og kulturgeografien, der er relevante for at danne et overblik over grundlaget for tankerne om betalingsringen.

Klaus Østergaard

Fagudvalget

Kilder

Fællesmål 2009.

Geografisk Orientering februar 2011, 41. årgang, nr. 1.

Jørgensen, Sven Erik - ”Bæredygtighed – Naturen viser vejen”. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk A/S, 2009.

Mørch, S. I. ”Individ, institution og samfund – pædagogiske perspektiver”. Academia, 2009.

Div. møder med fagfolk, rådgivere og andre interessenter.

Div. debatindlæg gennem tiden.