Uddannelsessystemet, og ikke mindst læreruddannelsen, er noget af det, der bliver berørt i dette nummers leder. Uddannelsessystemet er konstant under overvågning. Det er godt, for det er af afgørende betydning, at vi har et solidt, opdateret og omstillingsparat uddannelsessystem, der kan uddanne vores børn og unge til bedst muligt at tage sig af samfundet på sigt og uddanne dem til at klare sig i konkurrencen med resten af verdenssamfundet. Det er derimod ikke lige meget, hvordan overvågningen foregår og slet ikke, hvordan denne overvågning bliver kommenteret.

De af os, der har ansættelse i uddannelsessystemet har ”fornøjelsen” af uafbrudt at blive vurderet fra alle mulige kanter - mere eller mindre kvalificeret. I Politiken d. 10. december 2011 kunne man fx læse om, at folkeskolen er blevet for slap. Med reference til en megafonmåling, der viser tidligere folkeskoleelevers utilfredshed med det faglige niveau i folkeskolen, ytrer Niels Egelund sig i skarpe vendinger om, at vores forventninger til eleverne er blevet for små og at ”… vi satser for meget på omsorg og trivsel i folkeskolen og for lidt på, at man virkelig lærer noget”. Kan man forestille sig, at man kan satse for meget på omsorg og trivsel, og kan man forestille sig, at omsorg og trivsel ødelægger muligheden for at lære? Nej, det kan man ikke. Ikke hvis omsorgen og trivslen varetages af veluddannede og professionelle lærere, der har de rette rammer til at skabe et godt læringsmiljø!

Det er selvfølgelig værd at nævne, at artiklen, der henvises til her, er et sammendrag af et interview. Derfor kan man håbe på, at udtalelserne i første omgang har været mere underbyggede. Når det er sagt, er det vel både i journalistens og Niels Egelunds interesse at sørge for, at indholdet i artiklen bare er en smule sobert. Folkeskolen og den undervisning, der foregår i skolen, kommer til at fremstå helt idiotisk, uovervejet og hovedløs, og det er afgjort ikke den måde, man opbygger status og respekt om lærernes arbejde på. Det er interessant, for det er noget som Niels Egelund i artiklen er opmærksom på, at der må gøres noget ved.

Det kan måske undre, hvorfor vi bruger plads på en sådan artikel i klummespalterne? Det gør vi, fordi diskussionen om skole og uddannelse endnu engang bliver forfladiget, og fordi der igen snævert fokuseres på vores placering i PISA og en konkurrence om at placere os foran nogle lande, som vi vel for pokker ikke vil konkurrere med på de vilkår, som de byder eleverne i deres skoler! Vi har tidligere kommenteret på, hvad det er, vi mener, at eleverne skal lære for at klare sig i det fremtidige samfund. I fagudvalget tror vi ikke på, at vi skal konkurrere med eksempelvis Kina og de konkurrenceparametre, som det kinesiske samfund satser på. Kina udgør et af de lande, der fremhæves forbilledligt i artiklen.

I det seneste år er et projekt på to af landets læreruddannelser gået ud på, at undersøge mulighederne for udveksling af lærerstuderende mellem bl.a. USA, Canada, Nordirland og Danmark. Tanken er, at de studerende skal kunne læse en del af deres uddannelse i udlandet, og at de studerendes erfaringer fra udlandsopholdet skal kunne give dem et nyt perspektiv på den måde, vi uddanner lærere på i Danmark. Ikke overraskende er der stor forskel på de forskellige uddannelser, både på læreruddannelserne, og på den undervisning, som foregår i grundskolen og på uddannelsesniveauer der svarer til vores gymnasium. Vi kunne ikke drømme om at generalisere i forhold til de lande, det blev besøgt i forbindelse med projektet. Vi vil heller ikke vurdere, hvad der er bedst, for vi forsøger alle steder at ”forme” de samfundsborgere, vi gerne vil have ud i den anden ende af skolesystemet. Opholdene på læreruddannelserne i udlandet giver dog anledning til, at man i højere grad kan stille skarpt på, hvad det er, vi gør herhjemme på vores læreruddannelser, ligesom de studerende, der sendes ud, kan få et nyt perspektiv på deres arbejde på studiet, i deres praktikker og i deres fremtidige job som lærere. Der er ingen tvivl om, at de studerende spiller en mere aktiv rolle i undervisningen på de danske læreruddannelser og at det umiddelbart virker som om, at der er en større grad af refleksion, når den undervisning, som vi kender til i Danmark, sammenlignes med den undervisning af lærerstuderende der blev observeret i udlandet i forbindelse med projektet. Samtidig må vi naturligvis også spørge os selv om værdien af diskussionerne kunne øges.

I andre lande tales der varmt om den danske folkeskole og læreruddannelsen. I andre lande efterspørges vores mere dialogbaserede, debatterende og eksperimenterende måde at undervise på. På flere af de uddannelsessteder, som blev besøgt i forbindelse med projektet, fremhæves kreativiteten i vores undervisning og selvstændigheden hos vores studerende og hos eleverne. Man kunne drømme om, at noget af den respekt også var mere tydelig inden for landets grænser, og at skolen, dens lærere, de lærerstuderende og underviserne på læreruddannelserne blev omtalt med mere anerkendelse og seriøsitet. Heldigvis er det dog muligt at finde rosende ord om læreruddannelsen. Det er en fornøjelse at læse vurderingsrapporterne, der netop er afsendt fra Danmarks Evalueringsinstitut til Akkrediteringsrådet. Her kan man bl.a. læse, at der på tværs af læreruddannelserne tegner sig et billede af velkvalificerede undervisere, der ajourfører sig på deres fagområder, og man kan læse, at man generelt er gode til at basere uddannelsen på ny viden fra skolehverdagen, fra forsøgs- og udviklingsarbejde og fra relevante forskningsfelter, ligesom praktikken styrker de studerendes læring ved, at teori og praksis spiller tæt sammen. Det er også rart at kunne læse i Information d. 14. december 2011, at Morten Østergaard påpeger det underlige i, at læreruddannelserne er så gennemregulerede, og at han fremhæver muligheden for, at læreruddannelserne i højere grad kan varetage styringen selv fremover. Det skal der nok kunne komme meget godt ud af. Der er masser af dygtige og engagerede studerende og undervisere på læreruddannelserne, der har gode ideer til, hvordan vi kan gøre læreruddannelsen endnu bedre.

Naturligvis findes der lærere, der ikke gør deres arbejde ordenligt. Der findes også lærerstuderende, undervisere på læreruddannelserne, tandlæger, malere, advokater og forskere af forskellig slags, der ikke gør sig umage nok. Selvfølgelig skal læreruddannelsen styrkes. Det skal hele skolesystemet. Vi kan hele tiden bliver bedre, men det betyder ikke, at det hele er noget bras. Selvfølgelig skal man også granske den undersøgelse, som Niels Egelund interviewes om nøjere, for det er da bestemt interessant, at så mange tidligere skoleelever udtaler, at de ikke blev presset tilstrækkeligt i folkeskolen, og at folkeskolen har brug for en faglig opstramning. Vi vil skynde os at sige, at vi ikke har set undersøgelsen selv og derfor muligvis skyder på noget, der allerede er taget højde for. Vi bliver dog nødt til at sige, at den folkeskole, som informanterne er gået ud af, ikke er den samme, som den var den gang, de selv gik der. Folkeskolen udvikles løbende. Det skal den, fordi samfundet og de behov, der i samfundet, ændres med tiden. Noget andet er, at informanterne vurderer skolen i tilbageblik og derfor måske ville ønske sig nogle andre kompetencer i dag end, hvad man den gang, de gik i skole, kunne forudse, at de ville have brug for. Endelig kunne man indskyde, at det vel ikke er så ringe, at det tilsyneladende er lykkedes os at uddanne nogle borgere, der tager stilling til, hvilket samfund, vi gerne vil have og som stiller krav. Gad vide om disse kompetencer er nogle, de er blevet stimuleret til at opbygge i løbet af deres skolegang?

Jeg kan ikke dy mig for at påpege, at hvis lærerstuderende kom med lige så postulerende udtalelser i en eksamenssituation, som det man blev præsenteret for i artiklen ”Forsker: Folkeskolen er for slap”, så ville de ryge på, hvad man i dag kalder for ”røv og albuer” ud af eksaminationslokalet. Det ved de studerende godt. De er nemlig helt klar over, at man på læreruddannelsen tager alvorligt, at man skal lære at tage stilling til forskellige problematikker, men på et velunderbygget og sobert grundlag.  

Ditte Marie Pagaard

Fagudvalget

Kilder

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): http://www.eva.dk/nyheder/2011/akkreditering-laereruddannelsen-vurderet-positivt

Information d. 14. december 2011: ”Minister vil rette op på kriseramte læreruddannelser” & ”Næsten hver anden lærerstuderende falder fra”.

Politiken d. 10. dec. 2011: Forsker: ”Folkeskolen er for slap” & ”Jeg blev aldrig udfordret”.