Et 360 graders tjek over hvad der rør sig på skoleområdet i forhold til geografi

Nyhed oprettet den 05. august 2020

Nu hvor støvskyen fra Island har fortaget sig, hvor flytrafikken i Nordeuropa er kommet på plads, og hvor den travle hverdag med masser af transport derfor igen ligner sig selv, debatteres de nationale test på ny. De nationale test, som for geografifagets  vedkommende ligger på 8. klassetrin, blev fint præsenteret i en artikel af Keld Nørgaard (2010) i det forrige nummer af GO, og de kommenteres nu igen i diverse medier, bl.a. i en række artikler i Politiken den 28. april. I disse artikler slår en del af landets skoleledere på, at testene er spild af både tid og penge, og at de er uden pædagogisk værdi. Overfor skolelederne, positionerer  vores nye undervisningsminister sig massivt og melder ud, at skolelederne lige så godt kan vænne sig til testene, fordi testene er  kommet for at blive. Hun henviser til nogle ikke nærmere angivne meldinger, som tyder på, at testene virker i forhold til den  pædagogiske del, og at lærerne da må kunne bruge testene til noget.

Nu skal man jo passe på med at brygge for meget på nogle enkelte citater, men det kunne nok være hensigtsmæssigt at dykke dybere ned i; hvad testene kan bruges til, og måske også i hvad de ikke kan bruges til.

Hvis vi et øjeblik bevæger os op på et mere overordnet plan for visionerne for folkeskolen fremover, er det værd at kaste et blik på Statsministerens 2020-plan. Uden at gå for meget i detaljer, er nogle af målene, at vores danske skoleelever i 2020 skal placere sig i top fem i verden, og at Danmark skal være blandt de tre nationer i verden, der har flest iværksættere.

I en artikel i Politiken kommenterer Sten Hildebrandt (2010) på denne måde at opstille mål. Han beskriver det som et udtryk for en "gammeldags og primitiv væddeløbs- og konkurrencetænkning". I Fagudvalget er vi rørende enige om, at man bliver nødt til at tænke  over; hvem man sammenligner sig med, på hvilke områder man gør det og i det hele taget også med hvilket sigte. Det er, som Sten Hildebrandt er inde på, nyttigt at overveje, om vi nødvendigvis automatisk skal tilstræbe at være som andre og dermed, om det er hensigtsmæssigt blindt at gå i andres fodspor - ikke mindst, hvis man samtidig har som ambition at skabe et væld af iværksættere, kunne man fristes til at mene!

Det er bestemt af betydning, at vi løbende forholder os til, hvad vi uddanner til. Det er absolut en nødvendighed, hvis vi som samfund skal være konkurrencedygtige i fremtidens globale samfund. Derfor kan det også virke fornuftigt, at regeringen har besluttet at foretage et 360 graders tjek af folkeskolen. I en kronik i Politiken gennemgår Jørgen Søndergaard (2010), der er formand for skolens rejsehold,  der er ansvarligt for at tjekket bliver lavet, hvad rejseholdet sætter lys på. Om end det lader til, at han også melder sig til konkurrencen om at nå et bedre resultat end "den nuværende middelmådige placering", er det opløftende at læse, at han også har blik for, at der er en lang række andre kompetencer, der skal udvikles, bl.a. dem der handler om samarbejde, selvstændig stillingtagen, kreativitet, innovation og problemløsning, og at disse kompetencer ses  som tæt forbundne med faglighed.

Konkurrencen går ikke ud på at score højere i test af elevernes grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og naturfag. Disse  færdigheder er naturligvis forudsætninger, som eleverne skal have. Det er klart! Vi bør dog være langt mere ambitiøse, hvis vi skal gøre os forhåbninger  om på sigt at være konkurrencedygtige i det globale samfund. Her handler det om at kunne navigere i en kompleksitet, der kun bliver større, at kunne fange ideer og udnytte muligheder, at kunne komme fremtidige udfordringer i forkøbet og at kunne stille sig. Gennem sin iboende interdisciplinaritet og gennem arbejdet  med vores dynamiske omverden som omdrejningspunkt, har geografifaget i den grad noget at byde ind med her!

Testene er indført for, at læreren kan få et mere klart billede af, hvor dygtige eleverne er (Saietz, 2010). Dog må det fremhæves, at det kun foregår indenfor et begrænset felt. Man må håbe på, at lærerne bliver klogere på, hvad de kan bruge de adaptive test til, og der kan nok være noget om, at lærerne først skal vende sig til denne form for test som værktøj, før vi kan danne os et nuanceret billede af testenes potentialer. Det er også vigtigt at fremhæve, at testene kun er et ud af en bred vifte af evalueringsværktøjer, og at læreren naturligvis ikke,som Keld Nørgaard (2010) også skriver, skal tilrettelægge sin undervisning efter testene. Det ved lærerne naturligvis godt, og det er muligvis også derfor, at nogle lærere stiller sig kritiske overfor, hvorfor vi skal have disse test - vi har jo i forvejen en masse evalueringsværktøjer.

Det er måske også værd at nævne, at man i Folkeskolen (2010) kan læse om en undersøgelse, der er gennemført i forbindelse med de norske nationale test, som viser, at lærerne i stigende grad retter deres undervisning ind mod det, der testes i. De norske test er opbygget på en lidt anden måde end de danske, bl.a. fordi der er plads til, at eleverne kan reflektere over det, de har læst, og fordi de kan trække på personlige erfaringer. Derfor er de norske lærere og skoleledere også positive overfor, at undervisningen i stigende grad tilrettelægges mod testene. Selvom de danske lærere ved, at de adaptive test ikke er dækkende for skolefagenes indhold, kan man frygte, at de lærere der ikke er linjefagsuddannede i geografi - og dem vil der fremover blive flere af, hvis ikke den nye  læreruddannelse i en fart bliver justeret kraftigt - er dårligere stillet i forhold til at vurdere fagets indhold og derfor vil være mere tilbøjelige til at lægge sig op ad testene i deres indholdsvalg til geografiundervisningen.

Man kan frygte, at udformningen af testene kan være med  til at forfladige faget, fordi det langt fra er hele fagets potentiale, der testes i. Det kunne eksempelvis være det, der handler om at tage stilling til det omgivende samfund, der er i konstant forandring – altså det som regeringen i virkeligheden også  gerne vil have eleverne til at blive – innovative og kreative samfundsborgere, der udvirker sig til at deltage og problemløse nogle af de udfordringer, der løbende opstår rundt omkring i verden. Geografilærerne bliver derfor endnu engang sat på den opgave, der går ud på at fremhæve endnu tydeligere overfor eleverne og deres forældre, at geografifaget er så meget mere end det, der testes for i de adaptive test. Det handler bl.a. om at forstå de komplekse sammenhænge, der eksisterer i det globale samfund og som vi alle er en del af – fx  hvordan vulkansk aktivitet i Island, vindsystemernes karakter, og en afhængighed vores moderne samfund har i forhold til, at flytrafikken virker og ikke mindst at kunne forholde sig til de problemstillinger, der opstår i kølvandet på en sådan begivenhed. Det er blot ét blandt mange eksempler på, at geografifaget kan noget helt særligt. Vi har derfor som geografilærere et ansvar for at gøre opmærksomme på, hvad faget i virkeligheden kan bidrage med i kampen for at uddanne kommende samfundsborgere til selvstændige reflekterende væsner, der kan tage stilling til de begivenheder og udfordringer, som samfundet konstant konfronteres med. Derfor må vi også håbe på, at tjekket i virkeligheden bliver på 360°!

Om testene i fremtiden blot kommer til at fungere som "figenblad", som Jacob Fuglsang (2010) udtrykker det, for nogle af de meget  nyrere løsninger på at forbedre elevernes niveauer, kan vi kun vente på i spænding. Når det er sagt, må vi også fremhæve, at det bobler i kroppen af fortrøstning, når formanden for danske skoleelever citeres for at pengene, der er brugt på testene, hellere skulle bruges på undervisning (Fuglsang & Saietz, 2010). Hvis det er en generel holdning blandt fremtidens samfundsborgere, at de tørster efter undervisning og dermed viden, er det bare om at komme i gang med noget visionært undervisning, der stimulerer de innovative processer!

Ditte Marie Pagaard, Fagudvalget

Kilder

Ravn, Karen (2010): "Norske lærere indretter undervisningen efter testene", Folkeskolen Nr. 3

Fuglsang, Jacob (2010): "Test i skolen har sejret ad helvede til", Politiken d. 28. april 2010.

Fuglsang Jacob & Dorrit Saietz (2010): "Skoleledere: Nationale test er spild af tid", Politiken d. 28. april 2010.

Hildebrandt, Sten (2010): "Lars Løkkes 2020-plan er et vildspor", Politiken d. 4. februar 2010.

Nørgaard, Keld (2010): "National test – et evalueringsredskab til Geografi", Geografisk Orientering Nr. 2.

Saietz, Dorrit (2010): "Test kan godt få børnene til at svede", Politiken d. 28. april 2010.

Søndergaard, Jørgen (2010): "Folkeskolen kan og bør flytte sig", Politiken d. 1. marts 2010.