Den 9. oktober kunne man følge med i TV, aviser og på nettet i historien om den pakistanske skoleelev Malala Yousafzai, som blev skudt i hovedet af Taleban på sin vej hjem i skolebussen, formentlig fordi hun gennem sin blog kæmper for pakistanske kvinder og pigers ret til uddannelse. Dagen efter begik den canadiske skolepige Amanda Todd selvmord fordi hun over Facebook blev mobbet. Fire dage senere lykkedes det endelig den 43-årige østriger, Felix Baumgartner, at gennemføre et spring fra rummet mod Jorden fra 39 km’s højde, for dermed bl.a. at blive det første menneske der brød lydmuren.

Historierne er ikke indbyrdes forbundne, og på sin vis er de meget forskellige.  Alligevel har de det tilfælles at alle tre aktører har brugt nettet til at gøre omverdenen opmærksom på deres historie. Tendensen til at flere og flere af verdens borgere har mulighed for at ytre sig via nettet og dermed kommunikere deres historier ud, er en central og generel del af udviklingen i dag, den har indflydelse på vores udviklingsmuligheder forskellige steder i verden og eksempelvis udviklingen af det globale arbejdsmarkedsmønster. Det er det ene der gør, at det giver mening at nævne de tre historier i denne sammenhæng. Det andet er, at tendensen til, at vi via den teknologske udvikling har adgang til flere og flere historier i princippet gør, at vi bliver ”stopfodret” med geografi, eller i hvert fald noget der kan blive til det, hvis vi får sat historierne ind i en sammenhæng hvor de giver mening. 

Når vi i Fagudvalget hiver denne pallet af historier frem, er det for at fremhæve den udfordring som såvel lærere som elever står i, når de skal sortere i, og forholde sig til, den massive nyhedsmængde de overdænges med og ikke mindst vægtningen af forskellige historier. En undersøgelse af de danske medier, der udkommer til marts og som blev præsenteret i Politiken viser, at den mængde af nyheder vi bombarderes med er mere end fordoblet i årene mellem 1999 og 2008. Samtidig viser undersøgelsen af nyhederne ikke sætter sig fast [1]. På sin vis er det måske meget godt at alle de historier vi konfronteres med ikke sætter sig fast, for det ville ret hurtigt blive fuldstændig uoverskueligt at danne sig et overblik, ikke mindst fordi nyhedsstoffet samtidig er blevet mere om mere amputeret og omskrevet igen og igen, fordi det nu engang er de arbejdsvilkår journalisterne er sat til at arbejde under i dag [2].

De tendenser der foregår på medieområdet, den udvikling som behandlingen af nyhedsstoffet har taget, gør det kun endnu mere vigtigt at læreren guider eleverne i hvordan de skal tackle og forholde sig til de informationer de støder på. Vi har i tidligere klummer slået et slag for at vi i geografifaget, bl.a. qua fagets konstruktion som et syntesefag der forbinder samfundsfaglige problemstillinger med naturfaglige problemstillinger og fordi vi i faget koncentrerer os om at pirre elevernes nysgerrighed i forhold til den verden de lever i og i sidste ende opbygge en egentlig omverdensforståelse, har masser af muligheder for at trække på aktuelle begivenheder fra verden omkring os. Inddragelse af aktuelle begivenheder, især hvis eleverne selv bringer dem på banen, er kun med til at tydeliggøre relevansen af faget.  

Historierne som klummen indledes med, eller for den sags skyld andre historier der er på tapetet den efterfølgende uge, kan være konkrete billeder på det der arbejdes med i faget og afsættet for myriader af frugtbare spørgsmål som fx hvad det er der gør at en 14-årig pige som Malala Yousafzai, der er jævnaldrene med de elever vi underviser i geografi, tør sætte livet på spil i kampen om at få lov til at gå i skole? Eller hvorfor er der forskel på piger og drenge i forhold til retten til skolegang? Man kan også spørge til, hvad det for nogle omgangsformer der eksisterer på de sociale medier som har fået Amanda Todd til at tage sit eget liv? Hvilke kompetencer kræver det i dag at begå sig på nettet, hvad kræver det af eleverne at være bruger af sociale medier, hvad skal vi være opmærksomme på og hvordan vil vi gerne behandle hinanden? Hvad er det der får en mand til at kaste sig ud fra en heliumballon under opstigning, iført sølvtrikot, styrthjelm og faldskærm - og hvem har i øvrigt muliggjort og betalt den udflugt han er taget på? Efter eget udsagn hævdede Felix Baumgartner inden springet, at det er væsentligt hele tiden at tage nye udfordringer op også selvom man risikerer at dø. Man kan vist roligt sige at hans historie kan være med til at fremhæve kontrasten til de to historier om pigerne! Der ligger vel nogle af de samme overvejelser bag Malala Yousafzais mod, om end man kunne hævde at de frihedsgrader hun kan forvalte sit liv under, er noget anderledes og noget mere begrænsede end hvad der gør sig gældende for Felix Baumgartner! Men hvorfor er det sådan? Sagt med andre ord vidner historierne vel om hvor forskellige verdner vi lever i og hvor forskellige muligheder forskellige folk har rundt omkring i verden.

Nu er de tre historier kørt i baggrunden. Andre har taget deres plads. På skoleområdet raser debatten hidsigt i forhold til forslaget om en kommende fælles naturfagsprøve, samarbejdet mellem fagene og ikke mindst forslaget om at eleverne skal prøves i grupper. I et bredere perspektiv diskuteres ”Sort skole” og risikoen for at PISA har været med til at skubbe skoleudviklingen i retning af et gammeldags og forældet skolesystem [3] overfor kreativitet og mulighederne for at opprioritere såkaldte ”praktisk-musiske fag” [4], muligvis med regeringens ideer om konceptet ”Ny Nordisk Skole” placeret et sted midt imellem [5]. 

Debatten er vigtig at tage og det er især vigtigt at fremhæve at kreativiteten ikke behøver særlige fag for at blomstre. Kreativitet handler, lidt populistisk sagt, bl.a. om at ”sætte ting sammen på nye måder”, at skabe sammenhænge og at sætte historier ind i nye kontekster. Derfor kan kreativiteten sagtens udfoldes i skolens fag – også selvom nogle lærere skulle føle sig presset over test, prøver og placeringer i PISA. Denne klumme, såvel som den foregående, og ikke mindst den efterfølgende artikel af dette års bachelorvinder, er eksempler på at kreativiteten kan udfoldes i fagene i samspillet mellem elever og lærer.

Ditte Marie Pagaard

Fagudvalget

Kilder

[1] Vourela, Mikkel og Brovall, Sandra: Vi får flere og flere ligegyldige nyheder, Politiken d. 1. november 2012.

[2] Vourela, Mikkel og Brovall, Sandra: Den perfekte mediestor raser, Politiken d. 1. november 2012.

[3] Sølund, Sune: Forsker: Den sorte skole er vendt tilbage, Politiken.dk d. 5. november 2012.

[4] Sørensen, Merete og Austring, Bennyé D.: Der skal kreativitet på skemaet, Politiken d. 17. september 2012.

[5] Henriksen, Lars: Folkeskolen skal tilbage til rødderne, Kristeligt D