Væk med de kedelige lærebøger og ind med iPads og tablets. Mere undervisning med computere og mindre undervisning med traditionelle skolebøger. Sådan lyder det både fra Danmarks Lærerforening og Dansk Erhverv.

Sådan hedder der i et indlæg i Politiken d. 28. juni 2012, som diskuterer dette væsentlige fagdidaktiske emne under overskriften: ”Computeren er på ingen måde et alternativ til skolebogen.”

Og videre hedder det polemisk i indlægget, at den digitale undervisning er mere interessant, tidssvarende og styrker fagligheden. Og så bakkes det op af eleverne, som mener, at skolens undervisning kunne være sjovere, hvis den knyttede mere an til deres onlineliv.

Idealet er ”den bogløse skole” til fordel for ”den digitale skole”. Man forestiller sig herved, at skolen kommer tættere på elevernes hverdag og ikke mindst tættere på deres onlinefremtid. Skolens vægkort erstattes af digitale kort. Det udmelder flere skolebogsforlag, således fremgår det også af Geografforlagets katalog 2012, hvori det hedder: ”Geografforlagets nye digitale kortsamlinger erstatter skolens traditionelle vægkort og er elevens eget digitale atlas. Kortsamlingerne kan anvendes på iwb (interaktive whiteboards), pc og tablets”. Man må således forstå, at også det traditionelle bog-atlas herved er blevet overflødigt.

Politiken-artiklen peger på noget overordentlig væsentlig, navnlig ved at rejse spørgsmålet om, hvad undervisning egentlig er – underforstået hvordan lærer man børn og unge noget, de ikke kender til i forvejen! Et tilsyneladende simpelt spørgsmål, men uhyre svært at skulle svare på.

”Computeren er ikke bare et medie som tavlen og bogen. Den sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvad skolen egentlig er og hvad skolen egentlig kan” siges det endvidere i artiklen. Det er meget befriende og modigt at rejse sådanne spørgsmål om computerens brugbarhed i skolens undervisning. Jeg kunne let forestille mig, at man derved ville blive anklaget for at være maskinstormer, dømt til forfølgelse og udelukkelse af det gode pædagogiske selskab.

Vi laver bl.a. skole for at raffinere elevernes hverdagsviden og lidt højstemt kan man sige, at skolen videnskabeliggør den. Her har lærebogen sin store berettigelse, fordi den fremtræder uden alt det uvæsentlige. Bøger afgrænser og begrænser den viden, som skal formidles i undervisningen. Og som det fremgår i artiklen: ”Livet” som sådan erfares, leves og opleves, men det underviser ikke. Dertil har vi brug for skolen og bogen. Uden ”boglig” viden ingen ”undervisning” Og videre hedder det: ”Selvfølgelig kan vi ikke undvære computeren i skolen, men spørgsmålet er, om læringen og undervisningen kan undvære skolebogen, og om man i det hele taget kan holde skole i onlinelivet?”

Skolen har sin egen lærings- og undervisningstid, som ikke er forenelig med onlineverdenens hastige tid. Sociologen Zygmunt Bauman gør opmærksom på, at vi med computerens fremkomst skal nytænke begreber som afstand tid og rum, ligesom han gør sig overvejelser over billig kommunikation, fx computeren forstås: ”Billig kommunikation betyder hurtig udbredelse, som kvæler eller skubber den allerede erhvervede information til side.”

Bauman mener, at den billige kommunikation oversvømmer og kvæler erindringen, snarere end den nærer og stabiliserer den. Bauman tegner et billede af den verden, som de unge vokser op og ind i i bogen: Globalisering – De menneskelige konsekvenser. Heri taler han om, at teknologiens ny hastighed skaber ny polarisering: ”…snarere end at homogenisere de menneskelige vilkår har den teknologiske ophævelse af tid/rum-afstand en tendens til at polarisere dem.”

Lige nu har flere kommuner planlagt at investere mange kommunale undervisningskroner i dels mere it-udstyr til skolerne, og dels en påtrængt efteruddannelse af lærerne. Og det, må man antage, vil helt givet gå ud over indkøb af andre undervisningsmidler som lærebøger, atlas, vægkort og andre læremidler af papir.

Diskussionen om den bogløse og digitaliserede skole vil forhåbentlig fortsætte; meget gerne tillige blandt dem, der har fingeren på pulsen, lærerne. Det er egentlig også denne klummes primære formål at tilskynde til. Diskussionen pågår i flere medier, således også lige i disse dage i Kristeligt Dagblad, der d. 28. juni 2012 begyndte en ny serie artikler om bøger og teknologi, hvor første afsnit blev bragt under overskriften: Bogens korte rejse gennem den digitale jungle. Og andet afsnit d. 2. juli 2012 spørger artiklen i overskriften: Var Gutenberg en parentes? – en overskrift, der må mane til eftertanke!

Henning Lehmann

Fagudvalget

Kilder

Von Oettingen, A.: Computeren er på ingen måde et alternativ til skolebogen. Politiken 28. juni 2012.

Bauman, Z. (2001): Globalisering – De menneskelige konsekvenser. Hans Reitzels Forlag 2001.

Div. nyere debatindlæg om digitalisering.