Så kom de nye Fælles Mål for Geografi. I denne klumme vil vi præsentere nogle af tankerne bag målene, som lærerne fremover skal bruge som værktøj, når undervisningen skal tilrettelægges. Som vi tidligere har gjort opmærksom på, var planen oprindeligt, at de nye Fælles Mål skulle tages i brug fra sommeren 2014. Imidlertid har man besluttet sig for, at der i skoleåret 2014/15 er valgfrihed i forhold til, om man vil bruge de nye Fælles Mål, eller fortsætte et sidste år med Fælles Mål 2009, for at skoler og kommuner har tid til at forberede sig på de nye mål.

Som vi tidligere har redegjort for i vores klumme: ” Globalisering på skemaet i alle fag?”, blev arbejdet med de nye Fælles Mål bl.a. sat i søen for at få lærerne til at anvende målene i større grad og for at få lærerne til at arbejde mere systematisk med læringsmål. Men også for at styrke faglighed i fagene og dermed elevernes læringsudbytte.

Kompetencer som mål

Konkret er de nye mål søgt udmøntet i få overordnede ”kompetenceområder” og ”kompetencemål”, der skal give lærerne overblik over faget. I arbejdet med de nye Fælles Mål, har man valgt at lade kompetenceområderne være tværfaglige, forstået på den måde, at der i naturfagene i udskolingen, men også i natur/teknologi (der i de nye mål har skiftet navn fra natur/teknik) optræder de samme fire kompetenceområder, nemlig: ”Undersøgelser”, ”Modellering”, ”Perspektivering” & ”Kommunikation”. Hensigten er en større synergi naturfagene imellem samt en tydeligere progression fra natur/teknologi til naturfagene på de ældste klassetrin. Til hver af de fire kompetenceområder er formuleret et kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal opnå i arbejdet med kompetenceområdet gennem naturfagsundervisningen.

Hvad er forskellen så?

De overordnede kompetencemål er udspecificeret i ”færdigheds – og vidensmål”, der angiver hvilke færdigheder eleverne skal have indenfor et givent kompetenceområde og herunder et givent emneområde,  samt hvilken viden der er knyttet til at opnå denne færdighed. Derfor skal færdigheds - og vidensmålene ses som sammenhængende målpar, der understøtter hinanden i elevernes læring.

Det har været et opdrag i arbejdet med de nye Fælles Mål at tydeliggøre progressionen i færdigheds- og vidensmålene. Som noget nyt har man valgt at erstatte trin- og slutmål efter 8.- og 9. klassetrin med ”faser”, der ideelt set skal fungere som en mere flydende målstruktur for elevernes læring. Disse tanker knytter an til ønsket om at muliggøre en differentiering på elevernes faglige niveauer. Dermed gøres der op med, at elever på samme klassetrin befinder sig på det samme faglige niveau. Det er således tanken, at læreren sammen med eleverne kan sigte efter forskellige niveauer inden for det samme klassetrin, og således nå den enkelte elev, hvor han eller hun fagligt set befinder sig. Dog er det tanken, at alle elever ideelt set skal ende med at have opfyldt færdigheds- og vidensmålene, når de afslutter deres geografiundervisning på 9. klassetrin. Progressionstankerne bag formuleringerne af færdigheds- og vidensmålene gennem faser, bygger på en taksonomisk forståelse af læring, hvor eleverne bevæger sig fra det beskrivende niveau til det analyserende og reflekterende.

I forbindelse med indførelsen af kompetencebegrebet i grundskolens måltænkning, har man valgt at opdatere og re-designe Læringsportalen ”EMU”, så portalen og de nye Fælles Mål hænger bedre sammen.

Et eksempel på,  hvordan man som lærer kan vælge at klikke sig ind på arbejdet med målene i geografiundervisningen, kunne være at vælge ”kompetenceområdet” ”Perspektivering ” (7. - 9.klassetrin). Når der klikkes på ”Perspektivering”, kommer kompetencemålet til syne sammen med en beskrivelse af arbejdet med dette kompetenceområde:

”Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse”   

Under kompetencemålet finder læreren de tilknyttede emneområder fx ”Naturgrundlaget og levevilkår” med de hertil hørende færdigheds- og vidensmål. Et eksempel på et færdigheds- og vidensmål under ”Perspektivering” er således[1]:

Fase 2 – Naturgrundlaget og levevilkår under Perspektivering

Læringsportalen bliver mere dynamisk, da læreren kan klikke rundt mellem de enkelte mål og kompetencer og hente ideer til undervisningen ud fra hvert enkelt målpar, hvor der er udarbejdet eksempler på læringsmål, udfordringsopgaver og tegn på læring, som vi kender fra faghæftet 2009’s undervisningsvejledning. Dette er tænkt som en hjælp til læreren i arbejdet med undervisning i det pågældende kompetenceområde. Læseplanen er ligeledes at finde på Læringsportalen EMU (www.emu.dk). At det gamle faghæfte erstattes til fordel for en digital uddybelse, gør det ligeledes lettere at opdatere løbende og justere hen ad vejen, i takt med at lærerne gør sig erfaringer med at undervise efter de nye Fælles Mål.

Det er hensigten, at de nye Fælles Måls placering på Læringsportalen skal bidrage til at styrke skolehjemsamarbejdet. Tanken er at forældrene forholdsvist simpelt kan gå ind og følge med i, hvad deres børn skal lære og hvad faget geografi rummer af elementer og indhold. Forenklingen og præciseringen af Fælles Mål har netop haft for øje at gøre de enkelte fags indhold forståeligt for interessenter omkring elevernes læring, hvilket i sidste ende skal gøre dialogen om læring og det enkelte fag mere tilgængelig og evaluerbart, både lærer og elev imellem, men også i forhold til samarbejdet med forældre og skoleledelse.

De nye måls sammenhæng med test og afsluttende prøver i faget

Et naturligt spørgsmål, der rejser i forlængelse af valgfriheden i forhold til at introducere de nye Fælles Mål på skolerne nu eller først til næste år, er hvordan lærere og skoleledere på skolerne skal forholde sig til testene i 8. klasse og afgangsprøverne i 9. klasse; med andre ord hvordan test og prøver harmonerer med de nye mål, samt hvilke mål afgangsprøverne lægger sig op ad. I det kommende år igangsættes der på testområdet et arbejde med til at tilpasse De Nationale Test til de nye mål. Hvad prøverne angår, tilrettelægges prøverne for skoleåret 2014/15 efter Fælles Mål 2009, men det er klart at opgavekommissionen, der udarbejder såvel test som prøver, sørger for at prøvespørgsmålene også tager højde for de nye mål, så skoler der allerede nu tager de nye Fælles Mål i brug, også kan regne med at eleverne testes i de mål de undervises efter.

Det bliver spændende at følge arbejdet med implementeringen af de nye mål henover de næste par år, i takt med at lærerne gør sig erfaring arbejdet med de nye Fælles Mål som planlægningsværktøj, men også i forhold til arbejdet med kompetencebegrebet i grundskolen.

Christina H. Gellert Kürstein og Ditte Marie Pagaard

Fagudvalget

Links:

EMU Danmarks Læringsportal www.emu.dk

Undervisningsministeriet www.uvm.dk