Geografisk Orientering 6/2006

Mellemøsten

Vi hører næsten dagligt om Mellemøsten. Årsagen til medieomtalen er desværre oftest de konflikter, som udfolder sig i regionen. Konflikter udløst af enten politiske, religiøse eller økonomiske forhold, som kan være svære for den enkelte at gennemskue baggrunden for. Med dette temanummer ønsker vi også at vise et andet billede af Mellemøsten end det konfliktramte.

Mellemøsten er ikke et præcist afgrænset område og gennem historien har betegnelsen rummet et vekslende areal. I bredeste forstand strækker området sig fra Marokko i vest til Afghanistan i øst og inkluderer Tyrkiet og landene på Den arabiske Halvø. Artiklerne i dette temanummer spænder vidt inden for geografiens kerneområder, og der er mange gode billeder, som kan skærpe rejselysten.

Det anbefales varmt at tage nogle af de mange, spændende geografiske problemstillinger op og gøre det, som geografi er rigtig god til: at give indblik i forskellige kulturer og samfundsforhold og på den baggrund skabe forståelse og respekt i en globaliseret verden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til Geografisk Orientering

Hvis du allerede er medlem, kan du også få adgang ved at logge ind